28 February, 2005

Lokalisering af leddeløst jern


Alain skridter rækken af, mens han tjekker jernpæle.

Vores vin er godt og vel skåret så langt ned, som den skal være ved denne tid. Vi benytter en hylende kold frostsøndag til at gå vinens endeløse klatrestativer efter. De skal stå stærkt og parate, når vinen atter får brug for støtte.

At drive en vingård kræver mest af alt en gartners grundighed og fingersnilde helt ud i detaljen. Arbejdsopgaverne synes utallige både før og efter vinterens dvale. De varierer blot med sæsonen.

Lidt hurtig hovedregning afslører, at vi må have i hvert fald en seks-syv kilometer trådhegn at gå efter. Knækkede jernpæle skal erstattes af nye, og ødelagt ståltråd skal også udskiftes. I dag skal vi dog kun undersøge den almindelige tilstand.


Først den ene vej, og så den anden vej...

Jernposterne får på skift en seriøs rystetur, og giver de efter med meget mere end nogle få centimeter i hver side, er det fordi de er knækket. Det er frosten, der ødelægger dem. Hvis det lykkes vandet at trænge ind i jernet, vil det sprænges, når det fryser til is, med en efterfølgende højst karakteristisk leddeløshed til følge.

Vi når igennem vores 36 rækker i løbet af en lille times tid. Resultat: Knapt 60 knækkede stænger og tre rækker ståltråd til udskiftning, men så er det også et par år siden, at stativernes helbredstilstand sidst blev gået efter.


Alain kan altid finde en overflødig knop at klippe af.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

24 February, 2005

Mere champagne til folket

Godt nyt til alle champagneelskere: Produktionen vil blive sat i vejret. Meddelelsen kommer få dage efter oplysningen om, at antallet af solgte flasker sidste år rundede magiske 300 millioner. Man vil undgå at overophede markedet. Altså tage risikoen for prisstigninger, hvis der er for mange købere om for få flasker, i opløbet.

Et lille flertal i bestyrelsen i CIVC - Comité interprofessionnel des vins de Champagne *** se forneden *** - er blevet enige om at sende mere stille vin på markedet. Det betyder, at almindelig vin uden bobler svarende til 1.000 kg druer per hektar vil blive sat til salg fra den 7. marts. Producenter kan fra den dato købe mere vin til at lave champagne af.

Kvantitet eller kvalitet
Det færdige produkt får vi dog ikke at se hverken i vinbøndernes små udsalg eller på hylderne i supermarkedet lige med det første. En almindelig flaske champagne uden nogen form for dikkedarer skal lagre i mindst 15 måneder og først derefter bliver den behandlet færdig og gjort klar til salg.


En flaske standard champagne uden årgang skal lagre i mindst 15 måneder.

Så langt, så godt... vi kan dog blive en anelse bekymrede, når en af CIVC-formændene, Patrick Le Brun fra vinbøndernes organisation (SGV), ifølge den lokale avis l'Union vil foretrække en "... vækst i værdi snarere end volumen". På godt dansk vil han - på sigt - hellere sælge færre men dyrere flasker.

Kald ikke på krisen
Hvis vi vover at kaste et blik sydpå - f.eks. mod Bordeaux, der vånder sig under vægten af dårlige salgstal på grund af for store lagre med dyre vine, som færre og færre vil betale prisen for - kan formand Le Bruns fremtidsmusik godt give smånervøse trækninger i familier, der overvejer at satse på at gøre de skønne druer til en levevej.

Kunne man mon forestille sig, at også markedet i Champagne kunne vælte? Det er sket før, og vi skal sådan set ikke mere end knapt 15 år tilbage til kølvandet af Golfkrigen, hvor priserne på champagne raslede ned i takt med salget. Foreløbig er der ingen tegn på uhygge. Salget er gået fint også i januar i år, og priserne er rolige. Måtte det blive derved.


Skulder ved skulder i kasse oven på kasse.

*** CIVC: Professionnelt organ, som - bemandet med repræsentanter fra de store champagnehuse og vinbøndernes forening - styrer champagneindustrien. De kommunikerer med det franske landsbrugsministerium på den ene side og de enkelte vinbønder og producenter på den anden. De gav under høsten tilladelse til, at vinbønder kunne indlevere 1.000 kg per hektar oven i den normale kvote druer. Det er også herfra beslutningen om, hvornår høsten må begynde i de enkelte områder, bliver truffet.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

18 February, 2005

Champagne sætter salgsrekord


Alain fremmer salget af Le Vertueux i Paris.

Der skal meget til at begejstre en bonde. Også i Champagne. Også selvom han er så heldig at være en af dem, der har vinstokke og ikke hvede stående på marken. Det har nu alligevel været svært at få armene ned i månederne siden den flotteste høst i mands og kvindes minde. Det bliver helt sikkert ikke lettere af, at at antallet af solgte flasker på verdensplan sidste år rundede magiske 300 millioner flasker.

I alt 300.621.591 flasker forlod regionens kridtkældre i løbet af 2004, knapt 2,5 millioner flere end året før. De fleste af flaskerne - seks ud af 10 - har holdt fest i Frankrig og ellers er USA, Storbritannien, Tyskland og Benelux stadig de helt store eksportmarkeder. Men mon ikke også marketingfolkene i de store champagnehuse har blikkene stift rettet mod eksotiske egne som Japan, Kina og Rusland?

Fremgang i fjerne egne
Salget af champagne til disse fjerne horisonter voksede seks procent, alene i Singapore set pænt stykke over 200 procent. Det er der selvfølgelig heller ikke særlig store ben i, hvis udgangspunktet blot er lavt nok, men det peger dog på en vis interesse at følge op på.

Champagnes rekord står i grel modsætning til de fleste andre franske vinområder, hvoraf de fleste har krisen hængende sort og tungt over sig endnu engang med en eksport i rødt. Udover Champagne lykkedes det kun Cognac at øge eksporten i 2004.


En palle roséer klar til fest.

Champagneelskere med særlig god hukommelse vil indvende, at der blev solgt 327 millioner flasker allerede i 1999. Men det tæller ikke, ifølge CIVC, champagneindustriens officielle organisation, kom alt for mange flaskerne til at tilbringe årtusindeskiftet på et lager i stedet for i festligt lag. Nu er situationen i midlertid atter normal, oplyser talsmand, Daniel Lorson, til det franske nyhedsbureau AFP.

Flere tal i den officielle eksportstatistik.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

16 February, 2005

Kong Vinters kolde ishånd


Kuldens bekrigere langs vejen ved Avize.

Vi er i midten af februar, og et pudsigt fænomen er dukket op på nogle af parcellerne langs landevejen mellem Louvois og Vertus. Små olielamper - cirka halvt så høje som trådrækkerne - er anbragt med få meters mellemrum række op og række ned.

De er ikke tændt. Foreløbig står de der blot som en ildevarslende mystisk hær af metal, men det er de slet ikke. Tværtimod er de foretagsomme vinbønders våben mod årets første alvorlige fjende. Kong Vinters kolde ishånd.

Forårsfrosten er fjende
Champagne ligger så langt mod nord, at området ligger omkring grænsen for, hvor vindyrkning i den store profesionnelle stil kan lade sig gøre. Her er lige akkurat solskinstimer nok til, at druerne modner. Men også kolde vintre og risiko for nattefrost så sent som april.


Sne i Côte des Blancs.

I vintermånederne beskytter vinen sig selv. Dens vækst er stoppet, og mens den er i dvale, er den beskyttet dels af sine hærdede grene, dels af sin koncentrerede saft, der har et meget lavere frysepunkt end den normalt mere vandholdige. Samtidig har man for de enkelte vindistrikter valgt optimale vintyper, hvad klima og jordbundsforhold angår. Det vil for Champagnes vedkommende sige Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, der normalt tåler ned til i hvert fald minus 15 grader Celsius. I meget streng frost kan vinstokken simpelthen springe, men det er sjældent forekommende.

Langt alvorligere og desværre også langt mere almindelig er forårsfrosten. Godt hver tredje år forårsager den problemer i større eller mindre grad. Det kritiske tidspunkt er, når knopperne springer ud henad marts-april. Først to dage gamle tåler de temperaturer under frysepunktet. Det betyder, at nattefrost i løbet af den mellemliggende periode er lidt af et dødskys, der kan ødelægge en hvilken som helst tænkelig procentdel af årets høstpotentiale. Man siger, at knopperne bliver svedet. Dertil kommer, at frostskader simpelthen svækker vinplanten, får den til at ældes før tiden, normalt med et lavere udbytte som følge.

I dag har vinbønderne lov til at gemme et vist antal liter vin per hektar i reserve. Det må i visse tilfælde bruges, hvis høsten slår fejl, således at et dårligt år ikke nødvendigvis kommer til at betyde en lavere produktion. Men før reservernes tid har Georg Gearløs-løsninger som de små lanterner i Avize være brugt til at hjælpe spæde knopper med at holde varmen i en kritisk periode.

Små lamper og høje møller
De koldeste marker er også de lavest liggende; kold luft søger nedad, og da frosten er strengest ved jorden, er de lave marker mest udsatte for skader.


Vindmøllerne ved Avize skal sætte den kolde luft i bevægelse.

Især Champagnes sydligste område Côte des Bar ligger i riskozonen for frost. Men også Avize og le Mesnil - to af Côte de Blancs Grand Cru byer - ligger udsat, fordi en del af vinmarkerne ligger både fladt og lavt. Og det er da også her, vi - udover de nyanbragte lamper - på den modsatte side af landevejen ser en kæde af vindmøller med samme mission.

Møllerne er små bygningsværker, adskillige meter høje, grundmurede og anbragt med 20-30 meters mellemrum. Når deres elektriske propeller drejer rundt, sætter de luften i bevægelse, pisker den kolde luft i den kunstigt frembragte turbulens opad og væk fra planterne. Alene det, at nogen har fundet en så grundlæggende løsning formålstjenlig, giver en idé om, hvor vigtig frostbekæmpelse var og stadig er enkelte steder.

Varmelamperne brænder ved hjælp af paraffin, olie eller gas, og er i visse tilfælde så avancerede, at de ved kritiske temperaturer antænder sig selv. Ikke mindst om natten en behagelig anordning, hvis alternativ er at parkere sin bil i udkanten af vinen og sove der for med jævne mellemrum at stå ud for at frosttjekke. Og det drejer sig ikke om en folkloristisk detalje fra det 19. århundrede.


Den billige hjemmelavede løsning er olie i en dåse.

En nær og pensioneret ven af familien, hvis vin gror i le Mesnil mellem Avize og Vertus, nyder med pensionen ikke længere at skulle op for at tænde små lamper midt i mørke og frostkolde vinternætter. En ældre onkel har aldrig brugt hverken lamper eller andet gejl: Det er kun for dem med de kolde lavt og fladtliggende marker, forklarer han og henviser til, at man også må huske på forureningsfaktoren. Det er klart, at det sviner, når man fyrer med olie eller andet brændbart, uanset om det foregår i rustne metaldåser eller specialudviklede chaufferettes.

Konstant overrisling
Det tredje våben mod frosten er at installere deciderede sprinkleranlæg. Princippet er under frostperioden konstant at overrisle knopperne med vand, hvilket forhindrer deres temperatur i at falde til under frysepunktet. Systemet er vældig effektivt, til gengæld forbruger det 50 kubikmeter vand per hektar i timen. Overvågningen må være ret konstant. En sprinkler kan vælte, og sker det, er de våde knopper hurtigt fuldstændigt prisgivet frosten.

Vanding, lamper, møller... eller slet ingenting. Den kritiske periode varer normalt kun få dage. I 2001 kunstvandede huset Moët et Chandon i to nætter, da temperaturen faldt til minus 4,5 grader Celsius. Næsten 20 år tidligere drejede det sig om seks nætter.

I takt med de generelt højere temperaturer er de opfindsomme antifrostmetoder blevet mindre nødvendige. Også de ekstra lagre med vin, der om nødvendigt - som f.eks. i 2003 - må bruges i stedet for manglende udbytte, har gjort bønderne mindre afhængige af hele deres høst. Men dog ikke mere uafhængig end, at omfattende forårsfrost i 2004 ville have været lidt af en økonomisk katastrofe, fordi lagrene var næsten tomme. Muligvis derfor holder visse vinbønder stadig godt fat i både lampetter og propeller.


Dåserne er spredt ud gennem rækkerne med få meters mellemrum.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.