16 March, 2006

Fuglene melder forår i Champagne


Vinmarker i udkanten af Rilly-la-Montagne i Montagne de Reims. Champagnes hovedstad Reims anes i horisonten. Der er under 10 kilometer.

Foråret er kommet til Champagne. Vi går ud i dage med høj, klar og lysende blå himmel.

De fugle, der bliver hos os, er begyndt at bygge rede og synger med hvert deres næb i skov og by. Deres rejsende kolleger har kurs nordpå, højt over vores hoveder. Jeg tænker på alt andet end fugleinfluenza, når jeg hører dem. De giver mig hjemve.

Det er næsten altid, når jeg er i vinen. For at arbejde, for at fotografere eller for at gå tur. Et stort privilegium er det til gengæld at have timelange ærinder i dette naturens vidunderlige opholdsrum.

Solen varmer kolde kinder
Det er stadig ret koldt. Om morgenen decideret frysende ned til i hvert fald et par streger under frysepunktet. Vinden er kold, luften ligeså, men vi mærker tydeligt, at solen virkelig har taget kampen op mod vinterens kræfter. Den varmer kinderne, og jeg er overbevist om, at vinteren ikke længere har den mindste chance.

Efter at have tilbragt den ottende torsdag på beskæringskurset i Avize vendte jeg ligefrem hjem med solbrændte kinder. Jeg havde end ikke skænket det en tanke, at solcreme måske var lige så vigtig som uldne sweatere, hue og handsker.


Frossen jord og vandpytter med is udenfor Bouzy i Montagne de Reims. Vi mærker primært foråret pga solens varme, fuglenes sang og det klare lys.

Vinstokkene holder dog stadig pause. Når vi beskærer, kan vi se, at tåretiden - les pleurs - endnu ikke er sat ind. Det er godt nok, siger kusine Nathalie, der har tilbudt mig træningstid i selskab med hendes cordon-beskårede Pinot Meunier i Rilly-la-Montagne, en anden lille vinlandsby i Montagne de Reims.

Vinens tåretid melder ny sæson
Tåretiden er et fænomen, der sætter ind, når vinstokken efter vinterens hviletid begynder at vågne op til dåd og fornyet vækst. Når varmen i jorden passerer en bestemt temperatur, skifter den fortættede saft i vinstokken tilstand, bliver flydende og søger atter op i planten, mod knopperne. Beskærer man sin vin på det tidspunkt, vil saften flyde fra hvert klip, som var det et åbent sår. Det kalder man vinens gråd.

Tårerne er dog ikke værre, end at marts ifølge kurset i vinbeskæring er den allerbedste tid at beskære. Dog ikke hvis det fryser mere end to-tre grader natten efter indgrebet. I så fald risikerer man tværtimod frostskader. Allerede et par dage efter er såret dog helet så meget, at det kan modstå frost.

Deres ankomst er i øvrigt også et højst lokalt fænomen. På de sydvendte bakker udenfor Avenay val d'Or er nogle af Pinot Noir-planterne nu så småt begyndt at safte. På den flade slette nedenfor Avize, hvor en kold vind fra nord altid synes at have det sidste ord, viser de ellers tidlige Chardonnay endnu ingen tegn på liv. Og Nathalies nordvendte Pinot Noir ligeså.

Kaninernes spisekammer
Nathalie har i øvrigt sin egen metode, og hun deler gerne. Mens du fjerner de gamle bindinger fra sidste år, danner du dig samtidig et indtryk af cordon'erne og de grene, der er skudt fra den. Du vurderer, om du skal forny planten ved at klippe en lancement, og laver i så fald denne. Dernæst hele tre rachet'er, hvilket bestemt ikke passer med teoriens rigoristiske eneste en med to knopper.

Hvad teorien ikke kan vide, er at Nathalies vingård må være blandt den nordlige del af Montagne de Reims' mest populære kaninpladser. Og de små bæster nøjes ikke med at oppe rundt i sporene, de fouragerer også, hvor de kan finde interessante fødevarer. Og herunder sorterer altså knopperne på vinstokkenes rachet'er. Nathalie efterlader sig derfor to rachet'er med to øjne og en med et enkelt.

Jeg kommer jævnligt forbi netop dette sted sent om aftenen, og ser ganske rigtigt hver gang mindst en håndfuld små kaniner, der løber over vejen for at pjatte videre i en anden vingård. Ingen bakker mellem Rilly-la-Montagne og Verzy synes så populære blandt kaniner som lige akkurat denne.

Konsekvensen af de tre rachet'er er til gengæld, at Nathalie efter opbindingen må spadsere en ekstra tur gennem rækkerne for at fjerne de overflødige skud, der har overlevet kaninernes aftenmanøvrer.


Det højeste punkt i Montagne de Reims (259 meter) befinder sig mellem landsbyerne Bouzy og Louvois i udkanten af den store skov, der dækker hele toppen af bjerget.

Fredagsbar om torsdagen
Torsdagen - beskæringsdagen - minder ellers mere og mere om fredagsbar. I dag har Damien medbragt rødvin, baguette og svigermors hjemmelavede patéer til casse-croûte inden vi skal beskære. Et par timer senere - lige før frokost - serverer han champagne, en rose de saignée fra departementet Aisne, som er Champagnes vestligste udpost, og desuden en blanc de blancs fra Avize.

Nu synes jeg jo personligt rigtig godt om netop vores egen rosé de saignée, der har en vidunderlig dyblyserød farve og rig smag af røde frugter, så jeg har lidt svært ved at forlige mig med Damiens, der er mindre frugtagtig og meget mere tør. Druerne i Aisne er mere syrlige, oplyser Alain. Til gengæld vinder roséen utrolig meget ved at blive indtaget med Florences små quiche-bidder og chips. Den synes meget mere afrundet og behagelig i salt selskab.

Damiens andet bud - blanc de blancs'en fra Avize - klarer sig til gengæld fint alene. Rene Chardonnay-champagner kan godt virke lige lovligt hvidvinsagtige, men denne er bare blid og behagelig i ganen, en perfekt aperitif. Den vinder over vores egen ikke årgangs blanc de blanc, der er mere syrlig. Hvis man omvendt godt kan lide at få sine smagsløg udfordret, er vores årgangs blanc de blanc - Le Vertueux hedder den - formentlig mere interessant. Men det er til gengæld heller ikke helt fair at sammenligne årgangschampagne med ikke årgangs champagne. De er forskellige.

Champagnes udbud af forskellige champagner er et sandt skatkammer af udfordringer til hele sanseapparatet. Hvis man altså er hooked på den slags.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

No comments: