Kriterierne for bladets valg fremgår ikke, men det er da meget interessant at konstatere, at de når stort set hele udvalget af store mærker rundt, hvorimod ingen mindre producenter er repræsenteret.
Skidt med det, det er ikke helt enkelt at skaffe sig et overblik over 5.000 forskellige mærker, hvoraf de fleste har forskellige produkter, så man må jo starte et sted.
Brut'er uden årgang
Tre af de nævnte brut'er er mærker, der har vokset sig store de seneste 20-30 år. Det gælder Vranken, Thiénot og Paillard.
Jeg har smagt Vranken og Joseph Perrier brut'erne, begge er lidt for kønsløse til at høre til mine favoritter. Ruinarts "R" ville jeg ikke betænke mig på at prøve, men jeg har også en stor svaghed for dette mærke efter at have smagt deres blanc de blancs for nogle år siden.
Årgangsbrut'er (millésimés)
Moët-flasken har vi liggende i kælderen til en eller anden lejlighed, men egentlig er vi ikke specielt begejstrede for dette hus' brut. Måske millésime-flasken kan overbevise om noget andet.
Kan man lide Bollingers kraftige stil, er der endnu mere Bollinger over denne årgangsflaske end over den almindelige Special Cuvée. Hvis jeg skulle købe en af disse flasker, ville jeg prøve Charles Heidsieck'en efter at have smagt deres brut sans année med stor fornøjelse.
Rosé champagne brut
Den suverænt dyreste flaske i dette selskab er Elisabeth Salmon'en, som næsten altid er med, når man taler om de bedste lyserøde champagner. Det er der normalt en grund til, så selvfølgelig vil jeg enormt gerne smage den. Men jeg ved ikke lige, hvornår vi slipper 150 euro for en flaske champagne... så det kommer nok til at vente lidt endnu.
Duval-Leroys rosé de saignée interesserer mig en hel del. En saignée har fået sine farve af macererede drueskaller i stedet for gennem tilsat rødvin, hvilket giver - for vores egens vedkommende i hvert fald - mere frugt i smagen.
Cuvées de prestige:
Jeg har endnu aldrig smagt et af de store mærkers prestigeflasker. Kunne jeg vælge en frit, ville jeg formentlig begynde med Pol Roger, fordi jeg ofte synes godt om de mærker, der er populære i England, for eksempel Bollinger og Lanson.
Udvikling af egen smag
I øvrigt er min erfaring, at jo flere champagner, jeg smager, jo bedre definerer og udvikler jeg min egen personlige smag.
I dag finder jeg en hel del af de store mærkers mest solgte produkter forholdsvis kønsløse og mindre interessante. Årgangschampagner og prestigeflasker er en helt anden sag. De bedste af de små vinbønders brut'er er til gengæld spændende. Men man skal drikke en hulens masse flasker for at finde de bedste (eller læse Hachettes eller andres guide).
No comments:
Post a Comment