20 June, 2008

Smagen af Champagne-Ardenne

En fin lille samling af links til diverse producenter af god smag fra vores region Champagne-Ardenne har set dagens lys.

Jeg kender langt fra dem alle. Men f.eks. Clovis-sennep og -eddike (vinaigre) fra Reims er rigtig godt til en god olie-eddike-dressing (vinaigrette) og i Frankrig kommer den grønne salat ikke ret langt uden.

Alain og jeg fik begge øjne på stilke, da vi i en ferie fandt en flaske hindbæreddike fra dette Reims-firma i en fiskeforretning i Svendborg. Vinaigren fra Reims kommer, tilsyneladende længere omkring, end man lige går og tror. Jeg gjorde forresten også store øjne, da jeg mødte indehaverens kone i gummistøvler hos en dansk veninde, der bor på en gård et godt stykke vest for Reims. Konen lignede bestemt en, der oftere færdes på bonede gulve end i gummistøvler. Hvilket også er meget muligt, men hun viste sig også at være overraskende godt hjemme i gummistøvlerne.

Her er smagen af Champagne-Ardenne. Værs'go og bid til.

1 comment:

RavnsRede said...

Hej Solveig

Tak for fine links... Her på stationen skal jeg fejre solhverv sammen med kæresten i aften.

Du spurgte om turisterne kommer forbi på dræsiner, men her er ingen spor længere. Man har anlagt en rigtig fin cykelsti, så vi har mange tohjulede turister og rejsende på heste, som kommer forbi. Det er den gamle privatbane fra Horsens til Silkeborg som blev nedlagt i 1968. Nu er der kun et lille stykke med skinner fra Bryrup til Vrads, hvor man har en rigtig hyggelig veteranbane.

Hilsen fra
Finn