24 March, 2010

Muskelstrejke

Regionens økonomiske muskel er lagt ned i strejke.

Intet bidrager mere til departementet Marnes økonomi end champagne. Intet konglomerat er større end det tidligere LVMH og nuværende MHCS. Indeni forkortelsen bor under alle omstændigheder champagnehusene Moët & Chandon, Veuve Clicqout, Ruinart, Mercier og Krug, hvis produktion og arbejde i vinmarkerne er lagt ned af strejke.

Det handler selvfølgelig om penge. Arbejderne siger, at de ikke har fået nok ud af at opgive nogle bonusser. De henviser til de økonomisk indbringende år op til krisen, som de ikke mener at have nok til. Direktionen vil omvendt ikke forhandle, før arbejderne går i arbejde. Og der står den så.

Det er blot seneste eksempel på uro i de store champagnehuse. Piper-Heidsieck har måttet fyre ansatte, fordi huset mangler penge. Det er heller ikke længe siden, at huset forlod en mere prestigefyldt adresse i Reims til fordel for et ganske vist nybygget domicil, der ligger på væsentligt billigere jord længere væk fra Reims' midte.

Personligt har jeg det blandet med husenes økonomiske problemer, selvom de er reelle nok. De har haft gyldne tider siden årtusindskiftet. Har solgt så meget champagne til stigende priser. Hvor er alle de penge henne nu, hvor lidt på kistebunden kunne bære igennem krisen?

Strejkerne kommer ikke os ved. Jeg håber, at det fortsætter sådan i en økonomi, hvor alt og alle i sidste ende hænger sammen.

Læs aktuelle komentarer hos l'Union og om strejken hos Decanter.

No comments: