30 May, 2010

Mere champagne til USA

Det går bedre i Amerika, og det betyder, at også salget af champagne er steget.

22,5 procent op i årets to første måneder, og det svarer til næsten to millioner flasker ifølge CIVC.

I 2009 købte amerikanerne 27 procent færre flasker, hvilket er et fald på mere end hver fjerde flaske og altså til at tage at føle på.

Storbritannien er traditionelt det største eksportmarked for chamapagne, men derefter følger USA, så selvom den gennemsnitlige amerikaner kun drikker en niendeldel så meget champagne som en franskmand, gør et stort fald bestemt ondt i den lokale økonomi.

28 May, 2010

Godt: Smuk og afbalanceret rosé

 
Posted by Picasa
Restaurant Godt i Gothersgade i det indre København.

For en uge siden underholdt jeg med restaurant Godts bedømmelse af vores assemblage, Tradition. Her kommer fortsættelsen, og nu er det jo næsten sommer, så op i glassene med roséen:

Rosé d'Assemblage (brut):
"Smuk vin. Festlig i glasset og med en fin, lyst pink mousse, som holder sig perfekt og indbyder til en skål for at fejre. Fint flow og meget ren og klar farve.

Næsen snyder, for den er dybere, end man umiddelbart regner med. Dejlige toner af røde bær fra Pinot-druerne og fine, røde æbler fra Chardonnay-druen. God tørhed i næsen og løfter om en god balance mellem frugtsyre, blomster og dybere smagsnuancer som nødder og ristet brød.

Smagen er meget afbalanceret. Her er en rosé, som er meget enkel på den positive måde. Ikke for frugtig og kedeligt ”tyk”, men langt mere dyb og ærlig overfor druerne, som kommer flot til deres ret i dette glas.

Den oplagte velkomstdrik, som kan fortsætte over i forretter. Jeg vil gerne drikke den med røde skaldyr som en perfekt kogt hummer. Med stenbiderrogn om foråret, så behøver man ikke mere. Det skulle da lige være et stykke Chaource-ost."

Sommelier Marie-Anne Ravn Rice, restaurant Godt, København, maj 2010.

Anledningen er, at restaurant Godt har flere af vores champagner på kortet fra denne sommer.

Læs mere om Rosé d'AssemblageChampagne Tange-Gérard.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Vi har fundet etikettens dybrøde farve blandt de brændte nuancer på Pinot-vinstokkenes efterårsløv.

Vores serie af champagner omfatter udover Rosé d'Assemblage også:

Tradition

27 May, 2010

Sprukken jord

 
Posted by Picasa
Jordbunden krakelerer i nydelige mønstre.

Foreløbigt ser 2010 tørt ud.

Her er jorden i udkanten af skoven med udsigt til landsbyens Trépails vinmarker. Men den ser ikke meget anderledes ud i les Crochettes nedenfor Soulieres. I vores egne parceller er tørken vanskeligere at følge med i, fordi rækkerne er dækket af flis.

De seneste dages regn - tirsdag endda med min sæsons andet tordenvejr og lidt hagl i Verzy - falder i den grad på et tørt sted. Selvom vinstokke har mindre behov for vand end så mange andre vækster, er vand trods alt nødvendigt. Vinstokke klarer sig med rødderne i det reservoir, som den kridtholdige undergrund udgør. Den virker simpelthen som en svamp. Det er i øvrigt også kridtets fortjeneste, at jorden er så lys.

2010 byder foreløbigt også på langt mere vind end vi plejer at se, og det tørrer naturligvis også jorden.

Kriser kradser i seks år

Det tager tid at genrejse økonomien efter en krise.

Selvom champagneflaskerne forlader regionen i lind strøm, er det ikke slut. Det tager seks år at komme på benene igen, hvis det går som sidst (kriserne i 1990 og 2000). Det forudser regnedrengene i CIVC, der sidder og studerer champagneøkonomien på decimaler.

En bekendt, der arbejder i en af champagneindustriens store grupper, bekræftede da også tidligere på ugen, at selvom salget har været godt i årets første tre måneder, står krisen stadig højt på dagsordenen på arbejdspladsen. Den slags snak holder også medarbejdere i skjorte og slips behageligt fokuserede på deres arbejdsopgaver i stedet for på lønforhøjelser. Modsat arbejderne på gulvet, der har strejket adskillige steder vinteren igennem.

Krisen er med andre ord ikke afblæst. Den må vel så have fire et halvt år igen, i hvert fald hvis det går som sidst.

Læs mere her.

25 May, 2010

Pinsesol i hopla

 
Posted by Picasa
En vinstok i vækst et sted mellem Verzy og Verzenay, pinsen 2010.

Vi har haft meget dejligt vejr i Champagne den sidste uges tid. Kulmination i pinsen med over 25 grader i skyggen.

Varmen er noget, der sætter gang i en vinstoks vækst.

De nye skud spurter afsted. Deres forskellige længder hænger sammen med, at knopperne ikke har åbnet sig samtidig. Jo tidligere knoppen har været, jo længere tid har skuddet haft at vokse i.

 
De nye skud vokser fra den etårige stamme, sådan som vi planlægger det, når vi beskærer. Her en Chablis-beskåret Chardonnay på en mark mellem Verzy og Verzenay, pinsen 2010.

De elsker allesammen sol, så vi regner med at skulle i vinen igen for at løfte tråd til første hak om en uge eller måske to.

23 May, 2010

Kapselmania

 
Posted by Picasa
Om man er til firserblå kapsler eller ej, er sikkert en smagssag. Hvad champagne-capsules angår, betyder udseendet imidlertid mindre. Det væsentlig er, at man ikke har den i forvejen, og ægte samlere er parat til hvad som helst. Det vidste jeg egentlig godt.

Vi har afholdt en del smagninger gennem den seneste tid, og jeg har som altid medbragt min lille samling af gammel kork, yngre kork og kork, der aldrig kommer til at gøre den snævre tur ned i flaskehalsen.

Et af pragtstykkerne var en gammel og derfor flot champignonformet kork med tilhørende rustent ståltrådsgevind og kapsel. En af deltagerne spurgte til den, og jeg forklarede, at den var min egen til fremvisningsbrug.

Jeg forklarede mig åbenbart ikke godt nok, for da jeg ville samle mine rariteter sammen, var den gamle ståltråd vredet af korken og kapslen væk. Jeg smed selv min champignon-formede kork ud sammen med resten af korkpropperne, endda uden at opdage det. Jeg havde simpelthen ikke regnet med at skulle finde værdier blandt affaldet.

Hvert år i november afvikler byen Vertus et samlermarked, hvor det primære objekt er disse små tynde metalkapsler, og på det årlige loppemarked i Verzy, hvor vi bor, men sikkert også andre steder, er dette lille stykke håndgribeligt bevis på hvilke champagneflasker, man har været i nærheden af, i høj kurs.

Fremover ved jeg, at jeg skal udtrykke mig meget klart, aldrig undervurdere samlermani, og at vi for en sikkerheds skyld hellere må se at have nogle af disse capsules klar til fri afbenyttelse. Så kan jeg altid sælge resten på loppemarkedet.

21 May, 2010

Indbydende Tradition ifølge Godt

 
Posted by Picasa
Restaurant Godt i Gothersgade i det indre København.

Fik jeg fortalt, at vores champagner snart vil kunne købes i selskab med dejlig mad på restaurant Godt i Gothersgade i København? Det er vi fantastisk glade for.

Restaurantens sommelier har smagt på champagnerne, og delt sine indtryk med os. Dem deler jeg fluks videre. Vi begynder - helt klassisk - med assemblagen:

Tradition (brut):
"En lys, gylden farve med dybe farvetoner. Moussen er flot, og den har et godt flow og en fin og klar kant.

Næsen har en fin harmoni mellem friskhed og frugt fra Chardonnay og dybde og nød fra Pinot Noir. Balance uden for meget syre og meget indbydende.

Smagen er meget delikat og appetitvækkende. Den har gode tørstoffer, der sætter sig bagerst i ganen og indbyder til mad. Både til at begynde middagen eller til at smånippe til velkomstdrikken. Dybe frugter som abrikos og fersken, frisk og elegant uden at blive for blomsteragtig og kedelig.

Meget indbydende og ukompliceret på den gode måde. Jeg synes, den er rigtig god som aperitif, da den er tilpas krydret. Dermed ikke være sagt, at man ikke associerer mad, når man drikker den. Jeg tænker:

Ren og klar kinesisk mad, ikke sur/sød, som vil dræbe de fine bobler og den elegante smag. Jeg tror også, den vil være god med avokado/hvidløg (Guacamole), da den er både fed og krydret. Vil uden tøven kombinere den med ristede kammuslinger, med østers eller caviar, hvis det skal være."

Sommelier Marie-Anne Ravn Rice, restaurant Godt, København, maj 2010.

Pinsepil peger på picnic
Så hvad skal vi selv spise i pinsen?

Ja, der er tegn i sol og måne og vejrudsigt på, at et af måltiderne bliver picnic i Parc Léo Lagrange i Reims.

Personligt elsker jeg kammuslinger, men i Frankrig er det ikke sæson i måneder uden "r", og da jeg råder over avocadoer i rigt mål, peger pilen blandt andet på guacomole med diverse friske grøntsager. Det er alt andet end traditionelt til champagne, og vi vil straks kaste og selv og vores smagsløg ind i eksperimentet.

Læs mere om TraditionChampagne Tange-Gérard.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Farven på Tradition-champagnens etiket er inspireret af vingrenenes farver om vinteren.

20 May, 2010

Årgang 2004 afløser 2002

 
Posted by Picasa
Grej til påklædning af champagnerne. En rulle med gule medaljoner får nu trykt årstal på.

Vi har bestilt guldtryk på flere gule medaljoner. I halvandet år har vi solgt Blanc de Blancs-champagne fra 2002. Den har været populær, og derfor er det snart slut.

Valget har stået mellem to årgang, 2003 og 2004, der er to meget forskellige år. Det kan man tydeligt smage.

 
Posted by Picasa
Lot-nummer indfører vi per håndkraft, hvilket giver vores søn mulighed for at øve sig i at skrive læselige tal.

Varme fulgt af overflod
2003 var året med omfattende forårsfrost i april og siden hedebølge og druernes ekspresmodning i august. 2004 fulgte med en overflødighed af druer, der ikke var set i mands minde.

Den varme vin fra 2003 er langt mere fremskreden i sin udvikling end 2004, der med sin mere indlysende syre er mere i stil med vores nuværende årgang. 2003 befinder sig i den langt mere udviklede smag, og vi må forvente, at den derfor vil toppe og slutte hurtigere end 2004. Og 2002 for den sags skyld.

Der kommer derfor til at stå 2004 på de nye medaljoner.

19 May, 2010

Kold himmelfart uden frost

 
Posted by Picasa
Kommende Pinot Meunier-druer. Loisy-en-Brie, 18. maj 2010.


Vejret har været til at overse i de dage, vi har været bortrejst.

Ikke så meget sol, det gør noget, og ret koldt. Det kan vi godt se på vinstokkene. Der er ikke løbet mange centimeter på skuddene siden sidst, og det betyder, at afknopningen - ébourgeonnagen - stadig forløber stille og roligt. For nogle år siden gik væksten nærmest amok i løbet af en varm Himmelfartsferie, så der er aldrig nogen garanti.

Især Chardonnay-vinstokkene viser tydelige anlæg til druer. Meunier er som ofte nogle dage længere bagud. Det kræver dog en succesfuld befrugtning, før vi kan være sikre på druer.

Nu er faren for frost overstået for denne gang med les saints de glace passeret i sidste uge, og vi er nu i gang med at rydde vinstokkenes fødder for de overflødige, sprøde knopper.

Den første parcel er gennemført, den anden er om hjørnet, og vi regner ikke med at kunne gå i gang med palissagen før om et par uger.

18 May, 2010

Deblocage giver flere flasker

 
Posted by Picasa
Vi har lov til at gemme reservevin, et bestemt mål liter per hektar, men vi må kun forarbejde den til champagne med en officiel tilladelse som f.eks. en déblocage. Vinen venter på ståltanke som denne.

Vi får lov at lave en déblocage til juni. Det betyder flere flasker til salg end ellers, hvilket er fantastisk.

I Champagne har vi lov at beholde en vis mængde almindelig vin uden bobler på tank til eventuel senere brug. Denne vin kan fungere som en sikkerhed i tilfælde af klimatiske ulykker - frost, hagl eller lignende - og der har også været flere déblocages i de år, hvor champagnesalget gik strygende.

Denne nye déblocage gælder vinbønder, der har ophørt med deres aktivitet, og det omfatter blandt andre undertegnede. Jeg arbejder stadig, men i stedet for to firmaer arbejder vi nu begge sammen om vinmarkerne i et firma. Det letter omkostninger og administration, og formålet med mit firma er under alle omstændigheder opfyldt: Jeg er opført som vinbonde.

Vi er ikke helt klar over, hvor mange flasker champagne, vi vil få ud af den frigivne mængde vin. I år, hvor vi virkelig mærker den lave druekvote i 2009 falder hver flaske på et tørt sted, så alt er godt, og jo mere jo bedre.

Déblocagen er åben fra den 15. juni i år.

17 May, 2010

Bobler i England

 
Posted by Picasa
Champagne-rækken fra en smagning i Haderslev i april 2010. Foto: Knud Fryland.

Vi har tilbragt Himmelfarten i England. Egentlig var det en fødselsdagstur, vi benyttede lejligheden til at servere champagne for en gruppe engelske universitetsfolk, der til gengæld havde bragt lidt mad til champagnen.

Et improviseret måltid i apero-dinatoire-genren - buffet med lidt af hvert - blev stablet på benene i form af grøntsager med diverse dip, sushi, marineret kylling, blinis og charcuteri. Endog ægte indisk curry - stærkt krydret men ikke hot - som jeg dog personligt snuppede uden champagne.

Kombinationen champagne plus buffet passer perfekt med den engelske kulturs uovertrufne flair for uformelt samvær.

Vores værtinde viste sig at være endog meget godt inde i champagnens verden, og hun kunne lide, hvad hun havde i glasset hele vejen fra Blanc de Blancs'en som velkomst over assemblagen til de to roséer.

Discount-image
Hun fortalte, at de engelske supermarkeder har haft virkeligt gode tilbud på champagne - slagtilbuddene ved juletid - hvorfor hun har drukket champagne ved mange festlige lejligheder, hvor man normalt ikke ville have fået denne drik. Det har jeg herfra kunnet følge via gode salgstal. Desværre, fortalte hun, har denne champagne ofte været af dårlig kvalitet. Ikke det, som champagne bør være.

Det er jo forståeligt, at dem, der har solgt discountchampagne til det engelske marked - jeg ved ikke, hvem de er - ikke har sendt deres topprodukt som slagtilbud. Til gengæld møder vi nu mulige kunder, der har et dårligere indtryk af champagne, end de burde have.

For mange er "champagne" mærket i sig selv, og derfor falder en dårlig oplevelse - uanset mærke - tilbage på alle de andre uanset om de er bedre eller dårligere.

Det var derfor en interessant information for os, så vi i det mindste er klar over, at der kan være et eventuelt imageproblem. Men det har - igen - vist sig, at man får, hvad man betaler for.

Nu er vi så spændte på, om dette møde kan føre til flere faste kunder i England.

 
Posted by Picasa
White Cliffs ved indsejlingen til Dover. Maj 2010.

Kent i søndagssol
Vi fandt ikke tid til engelske vingårde, men kunne da konstatere at grevskabet Kent, der lægger kalkgrund til flere af de mest omtalte vingårde i England, fik masser af søndagssol. Ingen af os har passeret Dovers imponerende klipper nogensinde i så flot vejr som i går.

Lidt læsning om de sydengelske vingårde

15 May, 2010

Vinmuren

 
Posted by Picasa
Den nedre parcel i Loisy-en-Brie har en lidt speciel profil mod højre. Den ligger højere end den jordvej, der giver adgang til dens nabo yderligere lidt til højre. En mur er derfor nødvendig for at undgå jordskred.

Den gamle mur har været i en miserabel forfatning. Vi var nu ikke nået længere end til at indhente tilbud på en ny mur, da vores nabo meddelte, at muren er hans ansvar, og for et par uger siden gjorde han så noget ved det, og smækkede en ny op.

Sådan ser der ud nu.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Murbyggeriet har åbnet for et intessant blik på parcellens profil. Normalt kan vi ikke se, hvordan lagene fordeler sig. Det kræver, at man graver dybt, og det gør man ikke, med mindre man virkelig har behov for det. Som for eksempel når man skal bygge en mur og gøre det så godt, at den holder en generation. Man kan jo ikke gå og bygge mure hver dag ;-)

Vi vidste på forhånd, at parcellerne i Loisy-en-Givry indeholder både kridt og ler, men ikke hvordan de fordeler sig. Denne usædvanlige åbning giver et blik på den slags.

Hvorfor den gamle mur styrtede sammen? Vind og vejr. Af og til har vi voldsomme regnskyl, hvor vand fosser ned gennem rækkerne. Den slags slider i længden. Flytter jorden, og på sigt kan det få en mur til at skride sammen.

Men så må man jo bygge en ny.

14 May, 2010

Fredagsglasset

 
Posted by Picasa
Et godt glas af den gule. Odense, juli 2009.

Vi har solgt en hel del champagne på det seneste i forbindelse med forskellige arrangementer, som vi selv har holdt, og til forskellige arrangementer, som vores kunder skal holde. Alt fra sommerbryllup i Paris, over barnedåb i Normandiet til fødsler, konfirmationer og mærke-fødselsdage i København.

Det er champagnes store privilegium at være med, når folk er glade.

Til jer, der har en eller flere af flaskerne, og måske skal drikke en netop i aften, vil jeg gerne dele nogle nye kombinationer:

Tradition Brut = Ristede kammuslinger
Blanc de Blancs 2002= Smørstegt hvid fisk
Selection 2002 = Lyst kød med vilde svampe
Rosé d'Assemblage = Hummer
Rosé de Saignée = Hovedretter selv med meget smag
Tradition demi-sec = Kage med nødder og karamel (ikke for sødt)

 
Posted by Picasa
Et glas rosé i vin clair udgaven. Denne farve er ikke den endelige. Vertus, januar 2010.

Forslagene kommer fra en af Københavns madtempler Restaurant Godt i Gothersgade, hvis sommelier har smagt alle seks champagner, delt ud af sine indtryk og allerbedst købt halvdelen for at bruge dem i sin restaurant.

Jeg behøver vel ikke sige, at jeg er fantastisk spændt på resultatet.

Til sønnens netop afviklede syv års fødselsdag havde vi selv først Selection i glassene til den udvidede og stående aperitif, der også fungerede som forret. Derefter fulgte Rosé d'Assemblage, som akkompagnerede kalvefrikassé og ost.

13 May, 2010

Champagne tar forvirring til sig


Brun plasticdims fyldt med hunsommerfugl. Verzy, Montagne de Reims.

For nogle uger siden, at vores parceller i Loisy-en-Brie omsider kom med i det store projekt, der hedder seksuel forvirring. Den lille plasticbeholder med stoffet feromon er en metode, der er i fremgang i Champagne, fordi metoden er miljøvenlig modsat det konventionelle insektmiddel mod den såkaldte tordeuse de la grappe (la: cochylis).

Mere end en fjerdedel af de godt 33.000 hektar var i 2009 beskyttet på denne måde, hvilket udgjorde halvdelen af de i alt 18.000 forvirringsbeskyttede vinmarker i Frankrig.

I 2010 forventer BASF agro, der sælger forvirringen, at tallet er oppe på 40 procent. Vi og i alt 60 hektar i Loisy-en-Brie er blandt de nye, der er kommet med i 2010.

Metoden kom til Frankrig i 1996. Mit gæt er, at dens ret langsomme udbredelse hænger sammen med, at det er dyrt, og der er ingen måder at hente denne omkostning hjem på. Man kan nemlig ikke være 10 procent grøn på sin etiket. Enten er man 100 procent certificeret biodynamiker eller økologisk, ellers også er man ingenting.

Mere krævende endnu er, at denne metode kræver, at man kan blive enig med sine naboer. Man kan ikke nøjes med at beskytte sin egen parcel. Der skal et større sammenhængende areal til, hvis ejere skal være enige. No lonely cowboys med andre ord, og det er krævende. Dette er trods alt Asterix og Obelix-land.

I Tyskland er 60 procent af vinmarkerne beskyttet med Raks-beholderne.

12 May, 2010

"Pragtfuldt besøg i vinmarken"

"Jeg vil gerne sige dig mange tak fordi I tog så godt imod os. Besøget i vinmarken var pragtfuldt. Du må sige tak til Alain. Hvor er han god til at forklare, og hvor blev man klar over det kæmpe arbejde, I er nødt til at lægge i det. Også tak for Champagnesmagningen bagefter, hvor Alain fortsatte sine forklaringer, medens du åbnede flasker. Det var en dejlig Champagne."

Sådan skrev Charlotte Hickel, der er pariserrepræsentant for foreningen Danes Worldwide, efter at hun for nylig gæstede os sammen med en gruppe danske parisere med franske mænd eller koner.

Dén tilbagemelding blev jeg fantastisk glad for.

Vi prøver at gøre os umage, når vi har gæster, eller selv gæster andre. Jeg mener, at man i det hele taget skal gøre sig umage med andre mennesker, men der er jo aldrig garanti for, at andre mener eller har den samme oplevelse, som jeg selv har.

Af en eller anden grund er tiden altid kort - både når vi har en kvart og en halv dag sammen. Derfor er det vigtigt, at minutterne går på den rigtige måde.

Problemet med at have en hel busfuld gæster på besøg er, at der er så dårligt tid til at svare udførligt på det hele. Fordelen er, at stemningen hurtigt kommer til at minde om en fest.

Denne hurtigt opståede munterhed kommer forhåbentligt til at sætte sig blandt de andre erindringselementer, der sidder tilbage efter sådan en tur. Hurtig opstigning til de højere luftlag er lige præcis det, som champagne ekcellerer i, og som gør den til så ganske særlig en drik...

... men alt det kan jo være meget godt. Efter besøget er det rart nok med en tilbagemelding, når det er muligt. Så jeg ved, om besøget virkelig også er lykkedes på den gode, tilstræbte måde.

11 May, 2010

Bobler fra England


Chapel Down-vingården i Kent i det sydøstligste England. Juni, 2006.

Vi står med den ene fod i England. Det kunne være spændende at slå et nyt slag ind forbi Nyetimber eller Ridgeview, som er to meget omtalte sydengelske producenter af mousserende vin.

Jeg er lige i dag stødt på en artikel i Washington Street Journal, og det er altid spændende læsning. Sidst vi var i England besøgte vi en anden, Chapel Down, som var lige ved at regne væk lige den dag. Netop vejret i England er altid, hvad der undrer os mest.

Forklaringen er, at her i Champagne er hovedproblematikken næsten altid faren for tre ødelæggende svampesygdomme. Regnen fremmer dem. Klimaet i England er kendt for at være meget regnfyldt, og lige netop derfor må også vinbønder i England have en hel del problemer med disse sygdomme. Det står der imidlertid aldrig noget om i disse artiker. Men måske skulle vi simpelthen bare køre forbi og spørge dem.

De engelske mousserende vine bliver lavet efter samme kvalitetsprincipper som her i Champagne, og de klarer sig ofte storartet i internationale smagninger. Prisen i England er nogenlunde den samme som en champagne.

10 May, 2010

Praktikant med fremtid

Sidste uges praktik har givet os blod på tanden.

Vores unge praktikant går i, hvad der svarer til 1. G, og han har store planer. Han vil være ønolog, hvilket betyder fem år mere på vinskolen i Avize og derefter de sidste to år på universitetet i Reims.

Ønologi er læren om at lave vin, og det er nært beslægtet med kemi. Umiddelbart er der mere naturvidenskab end romantiske fingerspidsfornemmelser ved stearinlysets skær i vinkælderen over denne uddannelse.

Matematik eller poesi
Vi kan selv mærke forskellen, når vi smager de nye vine i årets første måneder. Ønologen på kooperativet har en langt mere systematisk, nærmest matematisk fremgang, når han lander det ene bud på årets assemblage efter det andet i glassene. Han mikser forskellige brøker, indtil ligningen passer: En tredjedel af hver, to fjerdele samt en halvdel og så videre.

Det mere uhåndgribelige - hvorfor den ene blanding eller tank er bedre end den anden - kommer frem i diskussionerne rundt om bordet blandt deltagere, der ikke er videnskabsmænd men til gengæld har års erfaring i, hvad der duer i Vertus og omegn.

Det er ikke altid indlysende nemt at nagle det indtryk, der gør forskellen, med ord. Og det er ikke nødvendigvis ønologens matematiske blandinger, der vinder, men de er en udmærket begyndelse og sikring i forhold til at komme hele vejen rundt.

Fars firma
Nå, men det er altså dette felt, vores unge mand har i kikkerten. Dejligt at have brugt tid på en ung person, der vil noget.

Man møder oftere jævnaldrende, der ikke gider, fordi de ikke behøver. De skal alligevel arbejde i deres fars firma, og så behøver de åbenbart ikke at lave noget i skolen.

Det er en tilgang, jeg slet ikke kan sætte mig ind i. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg er stødt på den andre steder. Jeg mener, hvis man skal arbejde i fars firma, bør man vel lægge sig ekstra meget i selen for at vise alle andre, at man godt kan selv?

Vores unge mand har ikke vin selv, så han er nødt at kunne noget. Det bliver spændende at følge, hvor langt han når.

Vi har allerede besluttet os for, at vi gerne vil have flere praktikanter, hvis og når det bliver muligt.

Læs mere her og her.

07 May, 2010

Sig champagne til din Camembert

Champagne er en fantastisk vin, og den holder hele vejen igennem et måltid.

Stort set er det vel kun kransekagen, man som udgangspunkt bør holde langt væk fra en hvilken som helst champagne. Endda den søde.

Ellers er der næsten frit spil. Også til osten. En idé, der har været godt på banen i Champagne det seneste år. Det er nyt selv i Frankrig, hvor indbyggerne elsker at matche køkkenets og kælderens kendinge på nye måder.

Kunsten ligger i kombinationen. Prøv for eksempel:

Brie - Champagne uden årgang
Pont l'eveque - Rosé champagne
Petit mâconnais - Blanc de Blancs årgangschampagne
Livarot - Rosé champagne
Mimolette - Årgangschampagne
Camembert - Champagne uden årgang
Maroilles - Rosé champagne
Fourme d'Ambert - Demi-sec/extra-dry champagne (de søde typer)
Comté - Årgangschampagne
Laguiole 7 mois d'affinage - Blanc de Blancs årgangschampagne
Chaouce - Rosé champagne
Salers de buron 18 mois d'affinage - Årgangschampagne
Rocamadour - Blanc de Blanc champagne

Disse match er lavet i et samarbejde mellem CIVC og det franske mejeriforening.

Det er ikke match, vi selv har gjort os mange erfaringer med, men vi skal holde fødselsdag søndag den 9. maj, så det er måske en fin lejlighed at prøve nogle kombinationer af. Der er mange gæster, og dermed gode muligheder for at prøve variationerne af på forskellige smagsløg.

Mit udgangspunkt kunne godt være at matche et par af sæsonens oste med enten rosé eller Blanc de Blancs årgangschampagne.

Læs mere om champagne og ost

06 May, 2010

Kalder it-afdelingen

I disse dage kæmper jeg en foreløbig tabt kamp mod en syg netforbindelse. Det gør mit arbejde ved computeren ret svært, og lidt for tit stort set umuligt.

Begrænsningerne ved at være en lille forretning som vores bliver ret tydelige sådan nogen dage. Vi har desværre ingen it-afdeling at trække på. Det er derfor også vores job at finde ud af, hvad hulen der sker med nettet og computeren, og virus er da en tanke, der ligger lige for. Spy-bot kører for fulde gardiner.

I går prøvede Alain og praktikanten at finde de pokkers virusser eller hvad det er, der giver forbindelsen denne næsten konstante åndenød. Tirsdag eftermiddag var de færdige med en lidt overfladisk afknopning - les Saints de glace er trods alt ikke slut før om en uge - i dag og i morgen har Alain lånt en vintraktor af den maskinstation, vi køber services af. Planen er at trække rødder af døde planter op, hvis det er muligt uden at ødelægge for meget på de planter, der er i produktion. De nye skud er meget skrøbelige og knækker næsten alene ved tanken om berøring.

I dag fortsætter netballaden herhjemme.

Hvad bruger jeg egentlig nettet og computeren til? Jamen, alt. Jeg planlægger vores rejser, vores smagninger, laver lageroptælling, finder kunder, ordner betalinger, forklarer alt muligt om champagne, skriver blog og laver website.

Mulighed for vinturisme
Senere i dag skal jeg snakke vinturisme med en dame fra Danmark, og hun kommer her da heldigvis live, for nettet er som forhekset.

Jeg går og lurer lidt på muligheden for at sælge dage i vinen og/eller introduktioner til champagne til vininteresserede. Når vi holder smagninger, kan vi jo mærke, at mange af deltagerne ofte er meget interesserede. Jeg har det også selv sådan, at oplysninger bliver meget mere interessante, når jeg selv får lov at få fingrene i det. Men jeg skulle også gerne kunne ordne de almindelige forretninger.

Så helt ærligt, på med vanten, Spy-bot.

04 May, 2010

Kolde kolde maj

 
Posted by Picasa
Chardonnay-vinstokke ved Villers-Marmery i Montagne de Reims, 30. april 2010.

Vejret er skidt.

Ikke virkelig skidt for skolebørn og byfolk, det regner ikke. Faktisk har det regnet så lidt i år, at folk allerede taler om et tørt år. Jorden ved nogle af vores vinmarker har sprækker.

Det betyder mindre i Champagne, når blot grundvandstanden er tilpas. Kridtlaget, der er så særligt for denne region, er af en type, der virker som en svamp. Her henter vinstokkenes rødder vand, hvis den ikke kommer ovenfra.

Fra 25 grader til 6
Men selvom det ikke regner, er det forfærdelig koldt for sådan en maj måned. Termometret er styrtdykket fra fredagens behagelige 25 grader med sen aftensmad på terrassen til seks grader celsius. S-E-K-S. Shorts retur i skabet og vinterfrakker frem.

Den slags sker. For nogle år siden stod jeg på min stand på landsbyens årlige loppemarked den første maj og kunne iført min duffelcoat kun akkurat holde varmen.

For vinstokkene betyder kulden kun, at deres vækst bremser betragteligt op. Stopper for en tid, hvis det bliver alt for koldt. Det må blot ikke fryse om natten, for frost ødelægger de spæde blade, hvis vækst har været i gang i omkring to uger nu. Vi har som de fleste ingen beskyttende frostlamper, så vi må nøjes med at håbe.

Les Saints de Glace
Ifølge folkedybet er frostfaren ovre, når vi er forbi les Saints de glace - den 11., 12. og 13. maj - og det er så kendt, at såvel vinbønder i Champagne som vores gæster fra Paris forleden nikkede, bekendte med dette vejrvarsel eller dicton.

Alain er jo ellers gået i gang med at fjerne knopper i selskab med vores unge praktikant fra vinskolen i Avize. Men på grund af denne kolde uge fjerner de kun de overflødige knopper, der sidder på den gamle del af stammen. Fødderne får lov at være i fred, fordi frosten kommer nedefra. De nederste knopper er derfor mest udsat, og vi vælger derfor at sprede risikoen lidt. Det betyder til gengæld at vi må igennem de i alt 10 kilometer vinrækker én gang til, når frostfaren er ovre.

02 May, 2010

Søndagsgæster

Søndag formiddag havde vi besøg i vinen af en forening fra Paris. Hele ugen har vi studeret vejrudsigter, og det har set mindre og mindre lovende ud, indtil regnpilen endte med ustandseligt at spring tilbage og pege på søndag formiddag. Og det regnede, men - hvor heldig kan man være? - kun, når vi alligevel var indendøre.

Som altid var det meget givende. Det er virkelig skønt at have fået mere af denne direkte kontakt med mennesker, der allerede elsker champagne, eller for manges vedkommende kan komme til det.

Det er endda kun knapt et år siden, at vi begyndte at modtage grupper: Enten aflægger vi besøg med vores champagner, eller vi får besøg i vinmarker og vendangeoir, hvor vi efterfølgende også smager et par champagner eller tre, hvis der er tid.

Ret fælles for alle - uanset om de er franske eller danske, hvilket de fleste af vores gæster er - er deres dybe overraskelse over, hvor omfattende et arbejde en vinmark er. Det kan jeg jo kun nikke genkendende til, for jeg havde præcis samme oplevelse, da jeg kom hertil for snart syv år siden.

Indtil nu har vi, så vidt vi selv kunne se, altid sendt en glad bus videre. Fordi vi har en god vin, og man kommer normalt i fint humør af at drikke et glas eller to - i dag Tradition og Rosé de Saignée - vi er endda omhyggelige med at servere brød til, så gæsterne ikke bliver alt for tummelumske. For dét bliver man altså af at drikke champagne på tom mave lige før frokost. Bagerens brioche var heldigvis virkelig god i dag, perfekt bagt, hverken for lidt eller for meget. Nikolaj Kirk har en god opskrift på denne dejlige ægge- og smørbombe, der fungerer rigtig fint, når man ikke skal have et egentligt måltid.

Hos os tæller hvert besøg. Hver gang ender i virkeligheden altid særligt, fordi der altid bliver luftet en ny vinkel eller interesse. Falder en ukendt kommentar, der kan være positiv, kritisk, tankevækkende eller noget fjerde. I dag blev jeg for eksempel glad for at få en positiv tilbagemelding på de tekster, jeg har skrevet om vores vine, og hvor jg har gjort mig ret stor umage for at pakke fakta ind i en tiltrækkende fortælling.

Alligevel tror jeg nu nok, at min egen favorithændelse fra i dag må være den gæst, der tog sig tid til at spadsere op til kirken i Soulieres for selv at se stjernen. Så ganske uanseelig, at Alains mor, tante og onkel, der har boet på stedet i et helt langt liv, aldrig tidligere havde lagt mærke til den, da jeg præsenterede den midt under vinhøsten 2008.

Nå, men dagens determinerede gæst fandt naturligvis både kirke og stjerne, og det var på en eller anden måde helt særligt, at andet menneske helt af sig selv fik lyst til at finde originalen til idéen. Stjernebilleder på www.tange-gerard.fr.

01 May, 2010

Vi lægger trådene ned

 
Posted by Picasa
Vi er nu færdige med at lægge trådene ned.

Vi vandrer begge parceller igennem fra A til Z for at hægte den dobbelte wire af, som vi har brug for til at holde styr på skuddene, når de henimod juni har vokset sig lange nok.

Wiren skal hægtes af hver jernpæl og lægges på jorden så tæt på spalieret som muligt. Det tager nogle timer, da vi samtidig hiver tidsler og snerler op med hænderne.

I næste uge begynder vi at fjerne overflødige knopper i selskab med en ung praktikant fra vinskolen i Avize.