Druerne er kommet godt fra start. Der er mange, og de er store.
I Champagne styrer vi som bekendt maengden med haard haand, og plukker kun saa mange, at det passer nogenlunde med den maengde flasker, vi vil kunne saelge nogle aar efter. Aarets kvote.
Ikke noget nemt regnestykke, da det jo blandt andet ogsaa kraever, at man er godt med paa de globale konjunkturer og helst i temelig god tid.
I 2008, hvor den globale krise haergede i USA, hentede vi den stoerste maengde druer i mands minde hjem. I 2009 slog vi haelene i og skar ned med en tredjedel. Jeg skal hilse og sige, at en opstartsvirksomhed som os godt kan maerke det, naar en tredjedel af budgettes forsvinder overnight. Vi er jo imidlertid saa langt fra alene om den oplevelse.
Nu har vi atter sommer. Solen smiler, jeg er lige kommet tilbage fra naboen to kilo courgetter rigere, og mens jeg overvejer, hvad jeg dog skalk bruge dem til, naar nu Ratatouille ikke er en reel mulighed, oejer jeg ogsaa lige en artikel fra seneste oekonomi-tillaeg fra den lokale avis. Her handler oekonomi om champagne. Eksporten af den lokale drik svarer til to Airbus-fly, saa det betyder temmelig meget, naar det svinger.
Man taler nu om 10.400 kilo, forlyder det nu ogsaa ganske loeseligt i avisen. Et tal, vi vist ogsaa er stoedt paa i de seneste maaneders korridorsnak. Under alle omstaendigheder et tal, der dog er en smule bedre end de yderst triste 9.500 kilo druer per hektar, der blev mumlet om i forbindelse med efteraarets foerste smagninger af den nye vin.
Saa bliver kvoten vel i hvert fald ikke mindre end det, skulle jeg mene. I tilgift er der ny forhandler i vinboendernes Syndicat - modpart er champagnehusene - og i aar har ingen slaaet i bolledejen paa forhaand. Vi faar se.
No comments:
Post a Comment