11 December, 2010

På menuen: Rosé d'Assemblage (brut)

 
Posted by Picasa
Et par halve flasker Rosé d'Assemblage på tur i køletasken.

Rosé d'Assemblage er en god all-round rosé champagne. Nært beslægtet med Tradition - roséen består af samme grundvin iblandet 10 procent lokal rødvin på Pinot-druer - er den en glimrende velkomst, der tilmed fint kan blive i glassene det første stykke ind i måltidet.

Jeg elsker torskerognsalat, og dens fine smag fungerer fint med denne lyserøde sag på brød eller med diverse rå grøntsager som agurkeskiver og/eller gulerødder.

Fiskesalat:
Torskerogn eller dampet fisk i flager en smule finthakket rødløg, purløg eller andre krydderurter, lidt citronsaft, crème fraiche, salt og peber smager rigtig godt. Jeg rører af og til lidt artiskok i eller agurketern, når de har smag.

Om sommeren er fiskpillede rejer og brød med smør en herrespise. En dag, hvor jeg har stor selvtillid eller erfaren assistance i køkkenet, vil jeg prøve med en af de store fætre i samme klasse: Hummer.

Blinis med røget stenbiderrogn er fantastisk. Kun en smule rå løg.

Man kan godt blive så bange for en flaske champagne, at man slet ikke tør lave mad til den. Det vil jeg godt advare imod..

Læs mere her (min version) eller her (restaurant Godts version).

Læs også om Tradition.

No comments: