31 January, 2011

Cordon og tør Pinot

 
Posted by Picasa
Min mandag i al sin enkelthed. 10 rækker er klar og 32 venter, og Alain tjekker og tjekker med statistikken fra de sidste par år, og kan slet ikke forstå, at vi ikke er længere. Jeg synes, det går fint. Fremad.

Hovsa. Måske underer I jer over de indtørrede drueklaser, der stadig hænger på grenene. Det synlige bevis på Pinot Meunier-klasernes triste kvalitet i denne parcel. De fleste blev derfor aldrig høstet; kvoten var lav, så vi kunne tillade os at springe dem over.

Vi har siden hørt, at ikke alle indkøbere af Pinot har været lige tilfredse med resultatet - 2010 forbliver et svampeår - vi glæder os over, at de fleste af vores vine er baseret på Chardonnay, der kom ud i glimrende stil.

Senere på ugen skal vi igen smage vin, men mandag består: Beskæring.

30 January, 2011

Høststatistik fra vores hjørne af Vertus

 
Posted by Picasa
Chardonnay-druer fra vinhøsten 2010.

Lidt generel høststatistik fra kooperativets vine 2010:

Most 2010
Cuvée-ChardonnayCuvée-PinotTaille-Chardonnay
Alkohol10,35%9,59%10,17%
Syre8,18,86,4
pH3,073,063,20

I alt to millioner kilo vindruer er presset mellem den 14. og den 27. september.

Heraf Chardonnay: 81 procent, Pinot Noir: seks procent, Pinot Meunier: 11 procent og Rouge: to procent.

Vin 2010
Cuvée-ChardonnayCuvée-PinotTaille-Chardonnay
Alkohol10,76%10,63%11,01%
Syre7,78,46,1
pH3,093,063,16
Flygtig syre0,150,200,11

Heraf var over halvdelen solgt til en stribe champagnehuse og større kooperativer inden nytår.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Foroven Pinot Noir-druer, forneden Pinot Meunier-druer, begge fra vinhøsten 2010.

29 January, 2011

Ukrudt ophøjet til græs

 
Posted by Picasa
Vi er fuldt færdige med at beskære parcellerne Belles Feuilles og Les Crochettes og mangler nu at finbeskære i Vielles Grandmères i Loisy-en-Brie.

Det er dejligt at være her igen. Jeg kan især godt lide at beskære Cordon i den øverste parcel. Udsigten er god, og jeg ruller ned gennem de 100 meter lange rækker på min lille vogn i pænt tempo. Nu har jeg omsider erfaringen.

Alain glæder sig over det grønne vinterdække, der i disse dage betyder, at her er væsentlig mindre mudret, end vi ellers kunne forvente. Græs kalder han det oven i købet. Tidligere hed det så vidt jeg husker ukrudt. Jeg håber, at det lover grønnere tider i vores parceller.

 
Posted by Picasa
I dag er vi for så vidt enige om retningen. Vi er blot nødt til at have tiden, og selv om vi foreløbigt henter lidt tid hvert år, går de ekstra dage hvert år til andre projekter end de grønne. I år kommer vi til at bruge tid på at bringe spaliererne i de seneste halvanden hektar op i samme stand som vores egne. En større genplantning af 1.000 planter lurer også lige om hjørnet til foråret.

Ukrudtets ophøjelse til græs, efter at sidste års græssåning slog fejl vil dermed indtil videre være vores mest grønne tiltag.

28 January, 2011

Rally i Reims

 
Posted by Picasa
I mangel af rally-billeder kommer her fætter Didiers Tub, altid i brug under vinhøsten, og lidt af en maskot. Den kunne sagtens køre med til Monte Carlo, men fætteren sparer på den, så den kan holde mange høstuger endnu.

I aften skal hele familien til Reims og se starten af det historiske
Monte Carlo rally.

Jeg husker svagt at se "Ud at køre med de skøre" i skolebio en gang i 1970'erne, og har bestemt store forventninger om mindst noget lignende.

Billeder følger forhåbentlig, og hvem skal man gætte på sponserer forestillingen? Feuillatte? Mumm? Eller noget helt tredje.

Champagne og sport rimer ikke helt på glamour og image, selvom forsøget af og til bliver gjort. Et 100 år gammelt jubilæums-rally passer noget bedre med champagne på trods af det med promillerne.

Vi er der nu ikke for at drikke men for at se gamle biler og motorbriller.

Fattigmandsvinstok

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
I Crochettes-parcellen vokser vores ældste vinstokke. De er plantet fra begyndelsen af 1960'erne af Alains far og bedstefar, og de er stadig i god form.

Vi ser f.eks. ikke meget af den Esca-syge, vi har en del af i Vielles-grandmère-parcellerne i Loisy-en-Brie. Men planter kan jo bukke under af mange andre grunde - kulde, varme, kaniner - og huller har der været næsten fra begyndelsen.

Ellers ville vi ikke i dag støde ind i følgende fænomen.

Genplantning rapido
En vinstoks normalt vandrette del - den såkaldte cordon - sætter efter et første vandret stykke langs wiren kursen direkte ned i jorden. Det er, hvad det er.

Et stykke længere henne ad rækken vokser den næste plante op, og den er direkte forbundet med moderplanten.

Når man på den måde stikker et skud fra en vinstok ned i jorden, vil også skuddet skyde som en selvstændig plante. Med årene vil det sætte rødder, og man kan principielt kappe forbindelsen til moderplanten, hvilket aldrig er gjort. Alain tør heller ikke.

Først Alains bedstefar og senere hans mor har stoppet huller i rækken på denne måde, hvorved man altså kan formere vinplanter ganske gratis. Men ikke uden risici.

Franske rødder
Klon-planten er jo nemlig en Chardonnay på Chardonnay-rødder. Moderplanten er derimod en Chardonnay, der er klonet på rødder af en amerikansk vin. Sådan som det har været praksis siden den ødelæggende Phylloxera-lus i slutningen af 1800-tallet.

Denne vinlus er et lille dyr, der ødelægger vinplantens rødder. Løsningen var at pode de franske vinsorter på rødder af amerikansk vin, der ikke bliver angrebet af lusen.

Når man imidlertid kloner på fattigmandsmåden, mister man beskyttelsen, fordi man lader et af de franske skud sætte rødder. Klonen i Crochettes er derfor ikke beskyttet. Meeen, den vokser altså alligevel.

Vi har cirka et eksemplar per række. I bedste velgående.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa

27 January, 2011

Slyngtråde

 
Posted by Picasa
Slyngtråd i Belles Feuilles-parcellen, 3. januar 2011.

Visse motiver bliver jeg aldrig færdig med, eller også er det Dame Nature, som årsberetningerne på disse kanter gerne referer til.

Vinens slyngtråde danner fantastiske slyngninger, skønne motiver, som bringer tankerne i retning af dekorationer fra vikingerr eller keltere. Her i Champagne bliver min store vikinge-broche normalt taget for keltisk kunst.

Vinstokken er en lian, og den hæfter sig fast ved hjælp af sine slyngtråde: Vingårdens svar på vikingetidens urnestil.

 
Posted by Picasa
Belles-Feuilles-parcellen, den 10. januar 2011.

26 January, 2011

De roder op i kridtet

 
Posted by Picasa
Vores kooperativ udvider. Fra næste vinhøst skal der gerne befinde sig to nye presser under tag. Vi råder i forvejen over syv med en kapacitet på 8.000 kilo hver.

Nu er arbejdet i gang, og man ser tydeligt, hvordan bygningerne er inddelt i tre niveauer: Øverst selve pressen, i midten karrene med den nypresse druemost og nederst kælder til champagneflasker.

Til den anden side ser man tydeligt der underjordiske realiteter her i Champagne. Maskinen skal ikke grave mange centimeter for at nå til det kridt, der tidligere var en vigtig del af champagniseringsprocessen. I dag kan alt jo styres med diverse anlæg, der regulerer temperatur og fugtighed. Men kridtet er der stadig, og virker så upåklageligt som altid.

 
Posted by Picasa

25 January, 2011

Nye prøver nu med Pinot

 
Posted by Picasa
To gange seks smagsprøver op for panelet, 20. januar 2011.

Dagens forslag til en mulig assemblage indeholder nu de efterspurgte Pinot-vine.

Arnaud er naturligvis hemmeligheden selv, når han skænker op. Smagningen bør altid være helt blind, for mindst halvdelen af de tilstedeværende er Chardonnay-chauvenister. Også selvom de i tirsdags faktisk savnede de få procentdele Pinot.

To gengangere og fire nye
Af dagens seks flasker har Arnaud bevaret de to favoritter fra sidste smagning som rene Blanc de Blancs og så har han lavet fire nye sammensætninger af Chardonnay-vin kombineret med varierende mængde ældre reservevin og Pinot.

Det spændende er altid, hvad der virkelig smager igennem.

Blanc de blancs og et let miks
Holdets ene favorit er sjovt nok den første Blanc de Blancs, der også toppede seneste smagning. Nummer to.

Den anden er en af de nye sammensætninger. Vel at mærke et af de lette miks med en smule Pinot og ditto reserve. Det slår aldrig fejl.

Disse fyre er altid nervøse for kraftigt smagende champagner. Elegance og spinkle detaljer er altid nøgleord. Vinderen indeholder altså 16 procent reservevin og 8 procent Pinot.

De andre muligheder:

1) 23 procent reservevin og 7 procent Pinot.
2) 28 procent reservevin og 10 procent Pinot.
3) 26 procent reservevin og 10 procent Pinot.

Generelt betyder mere reservevin og Pinot en kraftigere og tungere champagne.

Nye miks med finere variationer
Anstrengelserne vil nu koncentrere sig om forskellige muligheder omkring en assemblage, hvis indhold varierer mellem de finere nuancer af dagens vinder.

Vigtige paramentre er syre - altid - en vis kompleksitet og en god længde. De mere aromatiske vine genfinder vi oftere blandt de mulige millésimer.

 
Posted by Picasa
Den unge generation overvåget af den gamle, stifteren af vores kooperativ tilbage i 1950'erne og i øvrigt også den nuværende præsidents farm hvilket i høj grade er med til at sikre kontinuiteten.

Læs også "Reserver i glassene" fra min første smagning og "Med og uden malo" og "Første omgang 2010 i glasset" fra efteråret.

24 January, 2011

Pinot Meunier à la Vallée de la Marne

 
Posted by Picasa
Hjertelig velkommen til min mandag morgen, middag og eftermiddag.

Sådan ser der ud på den halve hektar, der vil holde os beskæftiget i en god portion af februar. Et nydeligt virvar af grenværk, synes jeg, når jeg ser det fra lige denne her vinkel.

Folk tror tit, at arbejdet her er koldt og ubehageligt. Det er slet ikke tilfældet. Jo, det er af og til koldt. Men ellers er det den bedste form for mental terapi, jeg nogensinde har prøvet.

Du er i vinen, og i den tid, du er der, er der kun dig og vinen i verden. En af høstfolkene sagde det engang: Så hårdt det end er, oplevede hun det som en super form for afstressning. Der er kun en selv og de druer, der skal plukkes, og resten af livet og verden blegner ret kraftigt i den korte periode, der tit er tilstrækkeligt til at blive mentalt klar til noget andet igen.

Vinen stresser mig også af i janar. De mange timer ude giver den mængde lux, der ellers kan være svær at nå, hvis man arbejder inde.

Til gengæld lever jeg med korte aftener. Min krop vil i seng flere timer før normal sengetid.

22 January, 2011

En ægte udendørs Chablis-model

 
Posted by Picasa
Vi har beskåret en parcel med Chardonnay-vinstokke for første gang siden dagene med skolevinen. Kurset med efterfølgende eksamen, hvor jeg kvalificerede mig som vinbeskærer i Champagne. Sådan set.

Systemet hedder Chablis, og man begynder med en tilstand som på billedet øverst, og ender med et resultat sådan cirka som følgende:

 
Posted by Picasa
Kunsten er som altid at sikre sig frugtbare grene, og at vinstokken hele tiden er under fornyelse. Disse planter er omkring 50 år gamle.

 
Posted by Picasa
Denne tegning er gammel. Den stammer fra nogle nærmest antikke vejledninger, men det er ligemeget. Princippet er stadig det samme.

En række flerårige arme: Her er fire, vi kører med tre. Det afgør afstanden mellem planterne i rækken. En såkaldte lancering, lancement eller lang spore, som vokser fra sidste års korte spore, hvilket sikrer dens frugtbarhed. Endelig den korte spore, rachet, som sikrer vinstokkens stadige fornyelse og er det vigtigste klip af dem alle.

 
Posted by Picasa
Vinstokkens fod ser sådan her ud, og af disse grene skal jeg altså vælge min korte spore som det første.

Der er ikke meget at vælge imellem.

 
Posted by Picasa
Især ikke fordi to af grenene skyder fra sidste års korte spore. Jeg skal derfor bruge en af dem som min lange spore, og helst finde min nye korte spore et andet sted på plantens fod.

 
Posted by Picasa
Jeg klipper min korte spore og også min lange spore med det samme. Så har jeg sikret plantens fornyelse. Den lange bliver til en af de gamel grene til næste år. I år vil den sætte vindruer, hvis der ikke sker ulykker undervejs.

Den korte spore skal sikre fremtiden. Jeg klipper den af i en længde af to såkaldte øjne, som er sovende knopper, der også vil skyde, når planten vokser.

Jeg klipper to af dem, fordi det er muligt på denne plante med gode grene. Håbet er, at den skyder lidt flere grene i næste vækstsæson.

Nu skal jeg videre med de tre gamle grene. Der er normalt to års aldersforskel mellem den ældste og den yngste, og de følger alle samme princip.

Første år skal grenen nå op til nederste wire, hvor til den bindes fast. Næste år får den lov at beholde et skud, gerne fra spidsen, med op til fem øjne. Den skal helst vokse på oversiden, så skal den bøjes mindre, når den skal bindes op, og det gør risikoen for at knække den mindre. Dette fem øjne lange stykke er der, hvor druerne vokser, så det er vigtigt at vælge rigtigt.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa

Alle grene - de tre gamle og den lange spore - skal kunne bindes op på en måde, hvor ingen knopper kan komme i vejen for hinanden.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Jeg lægger mine i alt fire grene forsøgsvis ved wiren for at sikre mig mod problemer.

Det er for at undgå, at grene vokser i vejen for hinanden, hvilket giver en mere ensartet væg af blade, der hverken er for tynd eller for tæt. Det gør også forårets arbejdsopgaver og siden drueplukning under vinhøsten meget lettere, og det er altsammen styret af en ordentlig beskæring.

Jeg kan i øvrigt godt, at jeg er vant til at beskære nu. Det volder ingen større problemer at skifte fra Vallée de la Marne til Chablis. Principperne er trods alt de samme. Så skolevinkurserne og siden erfaringen har altså haft effekt. Hurra.