30 March, 2011

Knopper i læ smider jakken

 

Vi har skiftet parcel - farvel og på gensyn til Belles Feuilles i Givry-les-Loisy - ellers fortsætter opbindingen som hidtil.

Her i Loisy-en-Brie har vi omkring to ugers arbejde foran os.




Søndag fortalte en af kollegerne fra Soulières, at han aldrig har set knopperne så store ved denne tid.

Sådan en udtalelse kan nok give en smule sved på panden, fordi store knopper betyder gang i det grønne maskineri.

 

Fra et knapt synligt brunligt stadium mod den gråbrune bark vil knopperne vokse mere og mere til de til sidst svulmer som små kegler. Det er punktet før det første blad folder sig ud.

Det er svært at binde op uden at ødelægge, hvis knopperne er blevet så store, og derfor arbejder vi gerne til solnedgang for at nå det inden.

 

Heldigvis kunne vi mandag konstatere, at knopperne ikke er nær så store i Loisy-en-Brie som i Soulières. Der er bare fem kilometer mellem de to småkommuner, men den kan altså sagtens betyde adskillige dages forskel.

 

Vi tog fat i den største af parcellerne. Det er den nederste, som har de meget lange rækker på 200 meter.

Alain har fundet på, at det er smart at binde halvdelen og derefter gå op og starte forfra. Den nederste halvdel vil han så tage bagefter. Jeg foretrækker at binde en hel række færdig, før jeg begynder på en ny række.

 

Derfor var det mig, der konstaterede, at der tilsyneladende er en gradsforskel mellem parcellens nederste planter og de øverste.

Knopperne på de nederste planter er en smule større og altså lidt mere udviklede end de øverste.

Derfor giver det ikke ret meget mening at binde den øvre del op først, men monsieur arbejder så hurtigt med sin opbindingspistol, at han nok når det alligevel.

 

Forskellen harmonerer i øvrigt godt nok med, hvad vi altid mærker. Den nederste del ligger mere i læ end den øverste.

Jeg forstår ikke, hvordan det hænger sammen, da parcellen ligger ens placeret: På de nederste to tredjedele af det indre hjørne af en L-formet skråning... (jeg satser på, at beskrivelsen giver mening).

Jeg ville derfor gætte på, at hele parcellen lå i læ fra den side, der udgør L'ets nederste linje.

 

Jeg mærker imidlertid noget andet, og det kan være så konkret, at jeg arbejder med jakke i den øverste del og uden i den nederste. Ikke så mærkeligt, at knopperne tilsyneladende reagerer på samme måde.

Vores forventning var sen udvikling på grund af den kolde vinter. Eftermiddagene er ganske lune nu med op til 15 grader i byen, ikke i åben parcel, men morgenerne er nu stadig tæt på frysepunktet.

Men det er endnu for tidligt at gøre regnskabet op, og selvom vi muligvis åbner lynlåsen om eftermiddagen, arbejder både knopperne og jeg foreløbig med jakken på.

 

28 March, 2011

Belles Feuilles er bundet

 Udsigten fra Belles Feuilles-parcellen ned over det flade sletteland, Champagne Crayeuse.

Fredag så udsigten fra min arbejdsplads endnu således ud. Den vil have ændret sig mandag. Parcellen Belles Feuilles - de smukke blade - er færdig, og vi begynder så igen i Loisy-en-Brie, hvor de sidste to tredjedele af opbindingsarbejdet venter.

Stik mod sædvane har grenene i Belles Feuilles-parcellen knækket for et godt ord, når vi har måttet bøje dem blot et bitte stykke mod deres indre vilje og ved. Normalt plejer grenene ellers at udvikle sig både tykt og godt, men altså ikke i år.

Fætteren, der råder i den anden halvdel af parcellen, siger, at det er på grund af hagl i sommer. Det ved vi ikke noget om. Men noget er i hvert fald anderledes, end det plejer.

I år er grenene i Loisy-en-Brie til gengæld været overraskende gode. Ikke fordi de ikke plejer at være det, de er bare bedre i år. Flere at vælge imellem og stærkere, da vi beskar planterne. Fra mandag får vi se, om de duer til at binde op.

Læs også: Opbinding er i gang og Himmelsk hurtig opbinder

 Udsigten fra Belles Feuilles-parcellen tilbage mod landsbyen Soulières.

27 March, 2011

Udsigt over Bouzy og omegn

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Udsigtspunktet ovenfor landsbyen Bouzy i Montagne de Reims.

Martslyset er klart og skønt, og trænger endnu ned igennem skoven, hvor krattet er i færd med at springe ud, men træerne først følger lidt senere.

En god dag at cykle ud i en tilsyneladende genfødt verdens summen af forår.


View Larger Map

25 March, 2011

Lokal reference over en kalvekotelet

Forleden mødte jeg en bedstemor over en stak kalvekoteletter. Den slags er aldrig billige, sagde jeg. Pas på, sagde hun, ellers kommer du til at betale for mere ben end kød. Hun kom oprindeligt op til Champagne fra det mere direkte franske sydvest, så hun siger tingene, som de er. I hvert fald et stykke af vejen.

Derfor nåede vi - over børnebørnene - således omsider også frem til vinstokkene og deres særlige verden. Hun kender den ganske vist kun fra sidelinjen. Hendes by Taissy er snarere en forstad til Reims end en del af det egentlige Champagne Viticole. Også selvom byen har egen vignoble, flere vinhuse og en af den seneste generations entreprenører - Alain Thiénot med mærke af samme navn.

Champagnes vinverden er lukket, fortalte hun mig. Det ved jeg godt, for jeg lever i den. Den er blot ikke helt lige så lukket for mig, fordi egne vinstokke er adgangsbilletten. Der er også adgangsvej, hvis ens mor eller far eller onkel arbejder i den.

Hendes barnebarn ville gerne arbejde i det fri, som vi gør. Han gik derfor på vinskolen i Avize, tog afsluttende eksamen, men da han bagefter skulle søge arbejde, blev han selv i et af de store champagnehuse spurgt, hvem han kendte. Man kan måske nok få arbejde i marketing, revision eller ligefrem direktion sådan et sted, men hvis man vil arbejde i vinen eller med vinen, kræver det lokale referencer.

Det har været en utrolig lukket og selvsupplerende verden af en helt anden tid end nu. Se, det var kalvekoteletterne heldigvis også. De var nærmest fantastiske, og da børnene til alt held ikke havde lyst til kød, var der to til hver af den slags, der kan tygges med et øjenbryn. Jeg håber, at den sydlandske bedstemor nød sine côtes lige så meget som os. Skulle der have været champagne til, ville jeg have valgt Rosé d'Assemblage. I stedet blev det Saint Joseph fra det nordlige Rhône, og det var heller ikke ilde.

23 March, 2011

Marts i Montagne de Reims

 
Posted by Picasa

Vi har en meget flot uge. Kolde morgener og eftermiddage, der lugter af rigtig forår. Tirsdag så jeg årets første sommerfugl.

Det gode vejr stresser Alain, der binder op. Maskinen har bøvlet, og endnu mangler det meste.

Han er nu ikke den eneste, der er på arbejde. Alle de små hvide prikker på billedet er små hvide varevogne, der tilhører en, der også arbejder. Det er ikke engang alle, der er i gang med at binde grene op. Enkelte beskærer såmænd stadig i Montagne de Reims.

Jeg ved ikke, om man kan sige, de har vejret med sig eller mod sig. Når der i den grad er forår i luften, bliver man jo helt bekymret for, hvornår knopperne kan finde på at røre på sig. Det er vi i hvert fald alt andet end interesseret i endnu.

22 March, 2011

Fransk gruppe køber to x Heidsieck

Heidsieck forbliver stort set på franske hænder.

Frankrigs femterigeste familie har købt de velkendte champagnehuse Piper-Heidsieck og Charles Heidsieck, der således kommer til at indgå i en stor gruppe, der også omfatter Bonpoint, men ikke andre champagnenavne.

De fleste af Champagne-regionens 330 millioner flasker - når salget går bedst - tilhører store luksus- eller spiritusgrupper, der har hovedkontor i Paris og aktionærer, der forventer årligt udbytte.

Vi finder det vigtigt at have væsentlige spillere hjemmehørende i Champagne, fordi branchens udvikling besluttes i samarbejde mellem vinbønder og champagnehuse. Det er to i forvejen væsensforskellige parter, men der kommer yderligere et skel, hvis direktionen sidder i Paris i stedet for i Reims eller Épernay. Det er første er ikke nødvendigvis dårligt - f.eks. er der nok ingen tvivl om at en nødvendig drift frem mod mere grønne metoder snarere kan komme fra de store huse end fra de konservative vinbønder. Men man ser nødvendigvis verden anderledes, hvis man arbejder for at ens børn skal overtage driften i Champagne og for champagne end hvis målet er en bestemt bundlinje til glæde for aktionærer, der skal have udbytte.

Jeg tror på, at mangfoldighed er godt, og jeg tror også på, at mangfoldighed bliver mere varieret, hvis den har forskellige hoveder. I sidste ende er den store koncentration af mærker på få hænder ingen god udvikling for Champagne. De høje jordpriser gør den til gengæld nok temmelig svær at dreje i modsat retning.

Købet af Heidsieck'erne bringer nu en ny spiller ind på banen i Champagne.

I alt tre champagnemærker bærer det tyskklingende navn Heidsieck. Det sidste har tilføjelsen Monopole, tilhører den belgiske Vranken-gruppe, og er således ikke længere på franske hænder.

Læs mere hos Decanter.com.

En stor del af Champagnes 320-330 millioner flasker er koncentreret på ret få hænder: De store grupper.

Heidsieck: Læs også: Sidste heat og Hvem vil ha' Heidsieck?

21 March, 2011

Dagslang champagnefest

I weekenden har vi fejret en skøn lille babys ankomst i vores vidunderlige naboers nære familie.

Et meget ventet barn, der tre måneder gammel kun gav små hygge-trunte-lyde fra sig den lange udslagne dag. Festen begyndte klokken tolv med en anden nabos rosé champagne, fortsatte med samme nabos hvide Saint-Véran og røde Moulin-à-Vent, og til sidst den klare champagne uden årgang. Alt ad libitum, man henter bare en flaske mere. Jeg holdt mig fra de listige flasker med Mirabelle-vin.

Vi fik tilbudt en 20 år gammel vinpresse i 2.000 kilos-størrelsen undervejs. Se, sådan en kunne vi jo godt få brug for, nu har vi plads til den. Den anden mulighed er at købe kapacitet hos andre, og den holder vi os indtil videre til. Men ellers ved vi, hvor vi kan henvende os.

Den lystige bedstemor lod sin lille pige tage et seriøst søb af den klare champagne. Hun sætter pris på de lokale bobler, og sådan giver man altså den lyst videre til yngste generation på disse kanter.

Alain gjorde i sin tid nøjagtig det samme med vores børn, hvoraf den ene absolut ikke er til bobler, og den anden tager det hele: Cola, øl og champagne. Hun forstår i øvrigt også at bruge sin næse ligesom sin far. Jeg er opmærksom på at lade hende lugte og smage de råvarer, jeg bruger i køkkenet, fordi hun synes, det er sjovt. I dag lugtede hun på vej ned ad trappen, at der var skåret gulerødder i køkkenet.

Nå, tilbage til festen. Vi er nu opdateret på gadens seneste sladder, landsbyens liv annon 1950, vinbondens små tricks til at øge sit lager (dem kendte vi godt) og meget mere. Jeg fortsatte til klokken 23, hvor jeg sagde godnat til de sidste hårde hunner: Fem kvinder på den gamle side af 60, der havde drukket champagne og vin hele dagen og endnu ikke havde drukket aftenens sidste glas.

19 March, 2011

Stjerner eller ej

Den forløbne uge bød på Michelin-stjerner.

Eller også gjorde den ikke.

Det har været interessant nok at følge, hvor intenst forløbet er blevet dækket af danske medier. Hvor stærke følelser det bringer op. I både den høj-gastronomiske ende af skalaen og den mere københavner-mainstream.

En hurtig rundt på de store provins-medier - Fyens, Stiften og Jyske - viser, at Michelin ikke har den store prioritering på den provinsielle side af Storebælt.

Derfor bliver der lavet god mad i lange baner alligevel. Også i den danske provins. Hvis bølgen virkelig varer ved, kan det jo være, stjernerne er mere rundhåndede til næste år.

Le Figaros beskrivelse af Michelin-stjernerne årgang 2011.

Læs også: Kritik fra madkritiker

Champagnesalg retter ryggen

Champagne sælger igen. Her bliver hver solgt flaske sat i statistik på både kryds og tværs, så det kan analyseres. Fremgangen er på 19,5 procent i januar måned sammenlignet med samme måned sidste år.

De fire største eksportlande er alle gået pænt frem - det er Storbritannien, USA, Tyskland og Belgien - og det samme gælder nye aftagere som Kina, Brasilien og en gammel kending som Rusland.

Vi ser også flere udenlandske biler på vejene for tiden. Her vrimler med belgiere, og de er her som oftest for at købe champagne med hjem, så vi er godt tilfredse med, at de er tilbage. Når champagnesalget går bedst, ser vi også mange engelske biler, men dem ser jeg stadig færre af. Men det kan jo være, at de er på vej nu hvor de åbenbart er begyndt at drikke champagne igen.

Champagne-salget 2010

18 March, 2011

Sig Fish 'n' Chips til din Blanc de Blancs

 
Posted by Picasa
Et glas Blanc de Blancs er altid godt, og hvorfor egentlig ikke til Fisk og fritter?

Fish 'n' Chips akkompagneret af champagne. Årgangschampagne vel at mærke, og fra et af de sædvanligvis kultiske mærker. Sådan præsenterede Salon for nylig sin nye årgang, 1999. Mildt sagt nyt signal fra de øverste lag i Champagne.

Umiddelbart signalerer denne madmæssige kombination af hav og jord dårlig stil med flammebogstaver i katastrofestørrelse. I virkeligheden er der jo ikke noget i vejen med hverken Fish eller Chips. Begge dele smager godt. Det er bare sjældent ordentligt lavet, når man støder på kombinationen.

Jeg er overbevist om, at kokkene har præsteret den bedste Fish 'n' Chips i menneskers minde, og at kombinationen herefter må være blåstemplet.

Det ligger fint i tråd med de anbefalinger, vi selv normalt giver, hvis nogen spørger. Også hvad andre har sagt om vores champagne.

Man skal ikke være bange for sin champagne. Den kan med stort udbytte bruges til meget andet end østers, hummer og kammuslinger. Jeg kan selv godt lide at spise ordentlig mad, men jeg overlader de større gastronomiske eventyr til de restauranter, vi af og til besøger, og holder mig til at lave de mere simple sager.

Fish 'n' Chips har jeg aldrig overvejet før. Vi har heller ikke hverken Salon i kælderen eller for den sags skyld nogen andre Blanc de Blancs'er tilbage fra 1999. Måske vil jeg prøve med årgang 2000?

16 March, 2011

Biofolk kommer efter ikke-så-økologer

Økologisk champagne sælger så godt, at nogle producenter har svært ved at følge med efterspørgslen. De køber druer fra andre vinbønder for at kunne lave vin nok til de flasker, de kan sælge.

Tilsyneladende er ikke alle druer i denne handel lige så øko, som de bør være, når man flasher et AB - den franske øko-garanti - på sin etiket. Den slags historier har vi hørt de sidste par år som et af emnerne for den almindelige von-hören-sagen.

Jeg har bare noteret mig det. Også blandt vinbønder bruger de konventionelle af og til mange kræfter på at argumentere for, hvorfor de mener, at øko er fup. Af og til meget overbevisende.

Økomel eller ej
Vi har lige tilbragt en halv weekend med en konventionel landmand, som undrer sig såre over, hvor alt det økologiske mel kommer fra, når nu han aldrig har set en økologisk hvedemark, og desuden som landmand ved, at de kemikalier, som konventionelle sprøjter kornet med, ikke kan spores i selve kornet. Med andre ord kan konventionelt korn ifølge ham sælges som øko, uden at det kan måles.

Hans argument beviser selvfølgelig hverken det ene eller det andet, men det er svært at argumentere imod uden reel viden. Personligt kan jeg jo ikke vide, om mit øko-hvedemel i virkeligheden er sprøjtet og overhovedet ikke økologisk. Jeg har valgt at tro på det, og måske står der idiot på min ryg.

Der er ikke større kærlighed mellem konventionelle vinbønder og økologerne, som f.eks. ikke sidder i SGV sammen med de konventionelle. Jeg tager derfor alle kommentarer på tværs af frontlinjen med et solidt læs skepsis.

Sort liste
Højst interessant nævnte den nyvalgte formand for de økologiske vinbønder i Champagne - Vincent Laval - netop i den lokale avis forleden, at foreningen vil sætte ind mod såkaldt økologiske vinbønder, der også bruger konventionelle druer.

Han er også utilfreds med konventionelle, der er under konvertering til økologisk, får deres produkter markedsført som øko allerede i konverteringsfasen. Åbenbart en anvendt praksis blandt nogle importører - jeg ved ikke hvor i verden - fik Alain fortalt på et nyligt møde om konvertering til økologisk vinproduktion.

Den nye formand har tænkt sig at offentliggøre en liste over de ægte økologer. Den bliver spændende at se.

15 March, 2011

Kælder i kridtniveau

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Byggeriet af to store presser à 8000 kilo skrider fremad.

Folk begynder nu at være en anelse bekymret for, om det bliver færdigt til vinhøsten. Planen er, at disse to presser skal erstatte to andre, så de skal gerne i brug allerede i år.

Jeg passerer i øvrigt en stribe nye vinbyggerier på mine ture mellem Montagne de Reims og Côte des Blancs. Formentlig bestilt før krisen kom til Champagne, og den vil formentlig også være helt ovre, før mure med indhold står færdigt.

Hvidt af kridt

De roder op i kridtet

14 March, 2011

Afpropningsuge

 
Posted by Picasa
Rosé champagner står på spidsen efter Remuage og før degorgering.

Hele denne uge er der degorgering på kooperativet.

Depotet af døde gærrester forsvinder i selskab med nogle ganske få mililitre champagne, der bliver erstattet af dosering.

Vi har hentet flasker i den forløbne uge, så jeg kommer i højere til at beskæftige mig med det ydre udseende end med det indre.

12 March, 2011

Lad den søde tand hvine

Måske er der om nogle år godt nyt til den danske kransekage.

Nogle af De Gule Enker skal igen være supersøde. Andre kan følge.

En del af husets flasker skal efterdoseres med op til 100 gram sukker per liter champagne til en vaskeægte doux. En vaskeægte dobbelt-doux måske?.

Det ønsker husets ret nye kældermester ifølge Decanter.

Umiddelbart er det lidt svært at forestille sig, hvem der skulle købe sådanne flasker. Måske det russiske marked, som mangt et hus på disse kanter har i kikkerten, når de da ikke kigger på Indien, Kina eller Brasilien. Netop Rusland var tidligere - før kommunismen - et meget stort marked for den søde champagne.

Vi gik i flere år til vinsmagninger med en stribe kolleger her i Montagne de Reims. En af lærerens mange pointer gennem mange aftener var, at smagen af en flaske champagne vil ændre sig i de kommende tiår, fordi fremtidens kunder vil have en langt mere sød tand end nutidens. Coca-cola- og Orangina-generationen.

Ellers har trenden de senere år snarere været nul sukker. Zero dosage. Men den er nu muligvis så indarbejdet, at der skal f.eks. søde boller i suppen, hvis man ikke bare vil være champagne-mainstream. Det har i så fald virket.

11 March, 2011

Den lille ny på tur til Haute-Savoie

 
Posted by Picasa
Sådan ser Frankrigs tag, Haute-Savoie ud set fra den hylde, hvor vi boede i nogle dage.

Forleden weekend var vi på en mini-vinterferie på Frankrigs tag. Stort set. Trods alt kun 35 kilometer fra Europas højeste bjerg, Mont Blanc.

Vi havde en kasse champagne med, og benyttede lejligheden til at smage den lille ny for tredje gang i selskab med vores venner, der allerede kender vores Tradition. Man siger jo, det er lykkens.

Lykkens tredje gang
Nu er lykke sådan et stort ord. Lad mig bare sige, at jeg stadig mener, at fem år er en god alder for vores vine. Denne her er fra primært 2007, uden at være en ren årgang. Jeg synes, de fire år klæder den rigtig godt.

Første gang, vi smagte den, havde den stort set kun lige rundet de lovmæssige 18 måneder på flaske, og den var meget grøn. Meget ung. Alt for ung. Anden gang var sidste sommer i det fri i venners lag, stadig noget grøn i det, og ikke alt for interessant.

Vi har diskuteret, om vi skulle sælge den billigere eller afvente yderligere udvikling, og valgt det sidste. Da vi stadig kun har et yderst begrænset lager at sælge af, har vi hidtil ikke haft alt for travlt.

Et år kan betyde meget for en flaske champagne, og nu begynder jeg at tro på denne her. Måske allerede til efteråret, måske først i 2012.

En tredje Tradition
Den lægger sig fint i traditionens fodspor, omend med større kraft og fylde i og med, den kører på Pinot i langt højere grad end Chardonnay. Nu må vi så i gang med at diskutere etiketter.

Alain mener, at den er en Tradition, facon brut, blot med et andet miks af druer og derfor indlysende skal være grå som de to nuværende Tradition brut og demisec. Det kan jeg måske nok gå med til, hvis vi i det mindste laver en ny bagetiket med en forklaring, der følger denne vin ordentligt til døren.

Hvad mener du? Hvor vigtig er detaljeret information på bagetiketten af en flaske vin for dig? Læser du den overhovedet? Hvad har du brug for at vide? Hit med meningen, enten her eller i form af en mail. Mange tak for hjælpen.

Forårstjanser

 
Posted by Picasa
Vintraktor i det fjerne knuser afskårede grene til kvas. Men jeg sidder nu på min lille bænk for at beskære sæsonens sidste Pinot Meunier-planter, og når jeg først er færdig, savner jeg det altså ikke de næste ni måneder.

Beskæringen er slut. Hurra. Men arbejdet fortsætter.

Fra onsdag og en uge frem har Alain hyret hjælp til nogle af opgaverne.

De går spalieret igennem på alle tre hektar. I dag skulle 100 gennemtærede jernpæle fjernes og deres afløsere bankes en halv meter ned i jorden. I morgen følger nye wirer

I næste uge planlægger Alain at sprede gødning på de tre hektar, og bagefter skal vingrenene bindes op.

Da firmaet jo nu omfatter den himmelsk hurtige opbinder, er den tjans næsten ingen sag udover gangkilometrene, der er svære at sætte motor til.

Endnu ikke programsat er:

1) Den seksuelle forvirring skal hænges ud, og her bestemmer vi ikke selv. Det foregår i samarbejde med en gruppe andre vinbønder i Loisy-en-Brie og i år også Soulières, hvilket vi er vældigt tilfredse med.

2) Næste eftermiddag i øko-møderækken i Vertus.

3) Et kursus over to dage for at få tilladelse til fortsat at kunne købe de svampe- og ukrudtsmidler, vi sprøjter med. Sidste år sprøjtede vi for første gang kun én gang mod ukrudt, og vi diskuterede ikke længere retningen: Den er at droppe det, men vi vil selv styre hvordan og hvornår.

Indendøre går vi i gang med at sælge champagne igen, og i den forbindelse har vi flasker, der skal have tøj på, og af og til også leveres. Her i foråret har vi også af og til grupper på besøg i vinen eller kunder på gennemrejse.

10 March, 2011

Kridtets farve

 
Posted by Picasa
Et stykke kridt under en vinstok i Loisy-en-Brie, først i marts 2011. Jeg ved ikke, hvordan disse kridtsten pludselig dukker op på overfladen. I denne parcel begynder kridtlaget først i mellem 25 og 60 centimeters dybde.

Hvorfor ikke bare vælge kridt? Og en gammel snegl? De er hvide, og de er oprindelsen til Champagnes vigtige kridtholdige undergrund. Næh...hvorfor egentlig ikke?

De sidste par sæsoner har jeg gået og kigget lidt efter en passende cremehvid farve i det fri. Vores etiketter har alle - foreløbigt fem - farver hentet fra forskellige årstider i vingården, og det valg har vi været meget glade for. Og så har jeg fået den fikse idé, at en form for hvid ville passe glimrende til en kommende extra-brut champagne engang.

En hvid etikets minimalisme passer så fint med den ikke doserede champagnes pure smag.

Projektet har derfor været en temmelig bunden opgave, og den slags kan have tendens til at blive ret søgte. Det samme kan jeg roligt sige om mine forsøg på at finde noget hvidt.

 
Posted by Picasa
Flere svampesygdomme viser sig i form af hvide pletter på bladene. Loisy-en-Brie, sommeren 2009.

Om sommeren viser sygdomme sig for eksempel i form af hvide pletter på bladene.

 
Posted by Picasa
Kernerne indeni de helt indtørrede drueklaser rasler, når jeg klipper dem af. Loisy-en-Brie, først i marts 2011.

Rådne og siden helt indtørrede druer kan også have hvide strejf.

Ikke specielt charmerende budskaber at servere på en bag-etiket.

Så da jeg forleden fandt et hvidt blad, der nydeligt havde rullet sig rundt om en gren, og i øvrigt med en knop ved sin side, også delvist pakket ind i hvidt, bekendtgjorde jeg naturligvis min succes.

 
Posted by Picasa
Et indtørret blad har klaret sig igennem vinteren ved at rulle sig rundt om en gren. Først i marts 2011.

Alain var ikke specielt imponeret.

Hvorfor ikke bare vælge kridt, hvis det skal være hvidt? Næh, det havde jeg sådan set ikke tænkt på, selvom netop kridtundergrunden er en væsentlig del af både vingårde og -kældre i Champagne. Nogen gange råber det indlysende med så store bogstaver, at det er svært at overskue uden at få det stavet igennem af en sidemand.

 
Posted by Picasa
En snegl på vej'n i Loisy-en-Brie, først i marts 2011.

Snegle er der også rigeligt af. Men flest af de unge.

Vores andre etiket-farver finder du her.

08 March, 2011

Små frostlamper fremme i Cote des Blancs

 
Posted by Picasa
Frostlamperne kan være fremme til så sent som sidst i maj, hvor vinmarker er så grønne som her. Lige nu er de nøgne og bare. Avize, maj 2007.

Frostlamperne er kommet op i en af de flade parceller i Côte des Blancs.

Jeg kører forbi den flere gange om ugen på vej ud i vinen for at beskære. I dag bliver vi helt sikkert færdige, og så er det slut for mig for en tid.

Det kan fryse om natten til midt i maj, og knopperne kan blive helt eller delvist ødelagt fra det punkt, hvor de begynder at udvikle sig. Der er vi ikke endnu. Men vinbonden har altså alligevel fundet det sikrest at sætte sine lamper op allerede nu.

Selv skal vi ikke sætte varmekilder på plads. Vores parceller er ikke beskyttet på anden vis, end at vi vælger i hvilken rækkefølge, vi beskærer ret nøje, for at forsinke udviklingen i den parcel, vi passer bedst på, så meget som muligt. Under alle omstændigheder kun få dage.

Erfaringen - de gamle mænd, der fortæller om de sidste 50 år - siger i øvrigt, at det i år vil være et koldt år med frost. De henviser blandt andet til den såkaldte Lune Rousse, der i år falder sent. Ligesom i froståret 2003.

Vi får se. Det får man altid, ikk' sandt?

 
Posted by Picasa
Cirka sådan så der ud i en af vores parceller i Loisy-en-Brie i februar. Det gør der stadig. Grene med bart under en klar himmel.

Læs også om frost her.

07 March, 2011

Rosé champagne årgang 2010

 
Posted by Picasa
Farven på rosé champagne er yderst svær at forudsige. Sådan så de to typer ud ved den sidste smagning. Vertus, den 3. marts 2011.

Dobbelt behagelig overraskelse.

Der bliver en Rosé de Saignée fra 2010, og den er mildt sagt lovende.

Kampen mellem Chardonnay og Pinot er altid et faktum om smagebordet. Selv Rosé d'Assemblagen er meget præget af denne hvidvinsdrue. Den har de røde frugter en rosé champagne bør have, men vi taler anelser.

Kraft eller elegance
Hver procentdel bliver der kæmpet om med tæt på hævet klo og bister næve. I år landede vi på en Assemblage-grundvin iblandet 10 procent lokal rødvin. Men altså efter at have været hele spektret igennem fra syv til 12 procent.

Smagt sammen med en nærmest sprudlende mangfoldig Saignée, virkede Assemblagen ærlig talt noget blodfattig. Jeg ved ikke, om det er nogen god idé at smage dem så tæt på hinanden. Jeg er ret glad for Pinot'ens kræfter, så min gane har det svært med Chardonnay'ens anede finesse, når glassene ligefrem rører ved hinanden.

Det begyndte ellers tvivlsomt for Rosé de Saignéen efter vinhøsten sidste år. Svamp i druerne kan give en uheldig komponent, som kan give den færdige vin en uønsket smag. Godt nok blev Pinot-druerne sorteret efter alle kunstens regler både i vingården og bagefter på det bånd, hvor druerne bliver afstilket, men komponenten var alligevel til stede i tanken i forbindelsen med den første alkoholiske gæring.

En frugtkurv med det hele
Men der er altså alligevel kommet vin ud af anstrengelserne, og hvilken vin. Jeg tror endnu aldrig, at jeg har duftet og smagt så rig en sammensætning af alle de små røde og sorte bær, jeg lige kan komme i tanke om: Skovjordbær, hindbær, brombær, solbær, blåbær. Det bliver fantastisk spændende at smage den færdige champagne om to-tre års tid.

De færdige rosé champagner er stærke på hvert deres domæne. De har hver deres forcer. Feminin elegance og maskulin kraft er naturligvis kliché, så det batter, men ikke helt forkert i denne sammenhæng. Godt fuldt til dørs af hver sin farve.

Den kan vi til gengæld overhovedet ikke regne med. Bare håbe, at de holder.

Her er et par fotografiske glimt fra rosésmagninger af årgang 2010.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa