21 December, 2012

I champagnens tjeneste

 
Posted by Picasa
Den senere tid har jeg skrevet en del om vores nyeste cuvée, Noirs & Blancs, som befinder sig på et nydelsesmæssigt rigtig godt tidspunkt af sin livskurve.

Du behøver ikke tage mit ord for det. Prøv gerne selv. Du kan få fat i den og flere af dens venner hos vores nye forhandler i Danmark.

 
Posted by Picasa
Som navnet antyder deler vi og Selskabet en abnormt stor interesse for vin med bobler fra det nordøstlige hjørne af Frankrig. Champagne med andre ord.

En vin, som Alains og alle de andres forfædre fik mellem hænderne fra anden halvdel af 1600-tallet. Det var de oprindeligt ikke særligt tilfredse med.

Bobler gav krise
I flere hundreder år havde folkene i Champagne været vant til at sælge stille vin. Den solgte de godt, blandt andet fordi den var let at transportere ad områdets floder til Paris og udlandet.

Vinen fra Champagne blev også drukket ved hoffet, men det stoppede, da den begyndte at ankomme med lette bobler. Det brød Solkongen sig ikke om, vinens anseelse faldt, og krisen bed i Champagne.

Koldt vejr og andengæring
I et vist kloster i Hautvillers ansatte abbeden ny kældermester, der skulle få has på boblerne. Han hed Dom Perignon, og han skal have gjort, hvad han kunne. Det vil sige ikke ret meget.

Andengæringen var en direkte følge af koldere vejr. Koldere vintertemperaturer standsede den 1. gæring, før den egentlig var færdig. Når foråret kom, tog gærcellerne fat, hvor de slap i efteråret, og det gav altså bobler i vinen, som man dårligt kunne komme til livs.

If you can't beat them, join them.

Fra fejl til mode
Langt smartere var det i stedet at gøre det nye fejlslagne produkt moderne. Det krævede adgang til de toneangivende saloner i Paris, og det blev muligt, da Solkongen døde først i 1700-tallet.

Lige siden har champagnens andet navn været succes. Men aldrig af den søvnige type.

Siden champagnen fik sit navn for cirka 300 år siden har vinbønder, vinmagere, imagefolk og embedsmænd arbejdet for at gøre vinen bedre og brandet stærkere.

Vi fortsætter på vores måde ligesom striber af kolleger. I champagnens fortsatte tjeneste.

20 December, 2012

Champagne på menuen: Tradition, Rosé, Blancs, Noirs

 
Posted by Picasa
Tradition efter første opskænkning i glasset. Yderligere en-to er nødvendig. Foto: Hanne Høier.

Vores Tradition er en god all-round champagne. Fin som velkomst og glimrende som ledsager et godt stykke vej ind i måltidet.

Til velkomst passer disse ostekiks. De smager imidlertid meget bedre i min mund, når jeg kalder dem sablés de gruyère (comté/parmesan/?. Mine tanker får straks et pift af haute cuisine i stedet for Oxford-æsken med seks slags.

Et eksempel på det franske sprogs magi. I virkeligheden er navnet blot en præcis beskrivelse af indhold og tilberedningsform. Der er ingen andre dikkedarer end dem, man selv konstruerer.

Gruyère/Comté/Parmesan-kiks
Bland 1/3 fintrevet hård ost, 1/3 blødt smør og 1/3 mel med eventuelle krydderurter som rosmarin eller timian og lidt peber fra kværn til en dej.

Tril en pølse, skær den i skiver og sæt dem på en smurt bageplade. Drys eventuelt med saltflager

Bag kiksene til de er gyldne i en 200 grader varm ovn. 10-20 minutter

Tradition champagnen skal være afkølet, men ikke kold fra køleskabet. Dens forskellige elementer kommer bedst til deres ret ved 8-10 grader Celsius. Og i et passende glas. Flere idéer her (min version) eller her.

Husk at champagne er meget mer' end assemblage: Rosé, Blanc de Blancs og fler' endnu.

Læs derfor også om Rosé d'Assemblage, Selection, Rosé de Saignée, Blanc de Blancs og Demisec. Nyeste medlem af flokken hedder Noirs&Blancs, og både den og de andre kan du nu købe i Danmark hos Champagne Selskabet.

(Første gang bragt 10. december 2010. Siden har Blanc de Blancs skiftet årgang fra 2004 til 2006 og på Selection flaskerne skriver vi nu 2005.)

19 December, 2012

Vin, vin og vin inde og ude

 
Posted by Picasa
Dagene har det med at ligne hinanden. Den store fordel ved at arbejde denne dag i december kan I se her foroven.

Måske kan I endda også ligefrem få øje på, at vi faktisk er ved at være færdige med at rydde op i Belles Feuilles. Onsdag står den på mere af samme slags, så parcellen skal nok blive klar til at holde jul i nedskåret tilstand.

Den anden store fordel ved at være på vinarbejde i dag: Der er stadig rester fra det store familiemåltid søndag. Dejlig foie gras, dejlig hane - kapun muligvis i herlig sovs og så sidste glas af en både dejlig og herlig pavevin.

Nu glæder jeg mig ærlig talt til at få noget champagne i de danske glas.

 
Posted by Picasa

17 December, 2012

Flaskebingo

 
Posted by Picasa
Hvert år ved denne tid, når julelyset tændes. Når pebernødden knases - marokkansk variant er med knuste anisfrø - og når granguirlanden svitses, altmens den dufter brunt og brændt. Dér er det, at vi skal træffe svære valg.

Almindeligt er det jo, at vores hylder er tomme. Mindre kendt måske, at de hverken tømmes ensartet eller efter altid genkendeligt mønster.

2011 og 2012
Julesalget 2011 var præget af manglende Tradition. Sådan kom Noirs&Blancs lidt hovedkuls ind i sortimentet. I 2012 har assemblage-salget - brut uden årgang - fordelt sig mellem de to, der bedre har kunnet holde skansen. Til gengæld har vi til julesalget 212 måttet støve rundt efter mere Blanc de Blancs.

Selvom Alain og andre ideligen messer om, hvordan Rosé er en sommerchampagne, hører kunderne åbenbart ikke rigtig efter. I køber også den laksefarvede drik til jul og med rigtig, god grund, synes jeg, der ikke er belastet af min viden om franske forbrugermønstre før og siden. Hummer for eksempel.

Henunder jul skal vi beslutte, hvordan vi vil fylde vores flasker.

Hvor mange flasker Rosé d'Assemblage og hvor mange flasker Tradition. Grundlaget er det samme. Hvor mange flasker ren Blanc de Blancs?

Hidtil halvt af hver
Vi har sigtet efter cirka halvdelen som brut uden årgang, og den anden halvdel fordelt mellem rosé og Blanc de Blancs-årgangschampagnerne.

I år er tendensen mere Rosé og også mere Blanc de Blancs. Vi kan også se, at Noirs&Blancs begynder at finde sin egen plads i takt med, at vi har præsenteret den ved forskellige lejligheder.

Nu har vi justeret lidt i fordelingerne. Mere gult og rødt, mindre gråt. Men det er en svær balance at basere en tirage på salget nu, fordi den først kommer i handlen om flere år.

Lyst til hvad om fem år?
Vores perspektiv er langt.

Rent faktisk kan vi ikke ane, hvad der vil være populært. Hvem siger lysterne er de samme om fem år?

Vi kan sørge for selv at præsentere, hvad vi har. Og så stoler vi da også i ret udstrakt grad på jeres gode smag. For ellers kom I næppe her.

16 December, 2012

Jul i Champagne: Rosé til knuden

 
Posted by Picasa
Måske har du allerede hørt om den franske knude?

Julemåltidet her i landet ligger ikke i nær så faste rammer som det danske. Med én undtagelse, og det er netop knuden. Bûche de Noël, der er en kage, hvis udseende skal minde om en brændeknude.

Det gør den så i større eller mindre grad. Chokoladeversionen noget mere end den med vanille og mango.

Hedensk ritual
Brændeknuden hentede man oprindeligt nogle dage før jul. Træet blev skåret op før solopgang. Det gjaldt om at skaffe et stykke hårdt træ, der kunne brænde helt til Hellig 3 Konger, og gerne fra et frugtbærende træ eller eg. Knuden dekorerede man på forhånd med bånd og blade.

Ritualet har forskellige versioner.

I Sydfrankrig velsignede familiens overhoved træstykket, der bagefter blev anbragt på ildstedet i familiens stue og tændt af den yngste og den ældste i fællesskab . I andre regioner blev knuden tændt med tændstikker fra forrige års bûche, og atter andre steder blev den indviet med vin.

Knuden brændte som et minimum hele julenat. I andre områder helst til Hellig 3 Konger, den 6. januar.

 
Posted by Picasa
Nogle mener, at knudetraditionen daterer sig tilbage til keltiske glædesfester i forbindelse med vintersolhverv. At ilden brænder til solens ære.

Man tog varsler undervejs, alt efter hvordan knuden brændte. Bagefter gemte man asken, som blev tillagt magisk kraft. For eksempel beskyttede den huset mod ildebrand,den bragt markerne frugtbarhed, og kunne i visse tilfælde også helbrede sygdom.

Finere chokolade
Den ægte brændeknude er forsvundet i takt med at at de store, traditionelle kaminer ikke længere hverken oplyser eller opvarmer husene. Men i vore dage overlever den altså i form af et mylder af kagevariationer. Idéen skal være opfundet af en fransk konditor i 1945.

Dén tradition følger en af Épernays finere kagekonstruktører.

I området her er kunsten naturligvis at kombinere kagen med champagne.

Hvert år lancerer chokolademesteren Vincent Dallet, Épernay, derfor årets bûche, som han matcher med en bestemt champagne.

Med champagne til
I år den halvsøde Lady Rose fra huset Duval-Leroy, der i øvrigt ofte spiller på de kvindelige strenge med navne som "Femme", "Fleur" og nu altså "Lady Rose". Kagen er nøje matchet, og det er ikke hver dag, chokolade og Rosé champagne får lov at gå op i en højere enhed. Så meget desto bedre.

Vincent Dallet har kombineret hvid chokolade med diverse variationer over jordbær og ledsaget af blandt andet crème brulée på jernurt (verveine citronée).

Vi er et pænt stykke vej fra den oprindelige knude. Men den kulinariske opfindsomhed er til gengæld i top, og den kan være både vældigt velsmagende og en fryd for øjet.

I dag spiser vi et julemåltid sammen med den nære franske familie, og der vil komme adskillige knuder på bordet. Jeg gætter på chokolade og frugt, og så vil vi alle trille hele vejen hjem bagefter.

Joyeux Noël.

14 December, 2012

Jul i Champagne: Julelyst Épernay

Gennem de seneste fem-ti år er Champagne-området begyndt at sætte kul på julen. For turisternes skyld, men vi der bor her nyder også de mange julemarkeder, julekrybber, juletivolier og hele vejen op til den højeste gastronomi. Et af de mest indlysende områder at sætte ind begynder også at sive ud i gaderne i form af midlertidige champagnebarer. Her kan alle kan være med. Med og uden VIP-kort.

Reims har sit julemarked, champagnens hovedstad Épernay har sin Habits de Luminère. En minifestival, der den kommende weekend byder på lidt af hvert for børn og voksne.

Helt centralt er - som navnet antyder - lyset.

Særbelyst Avenue
Her skal man spadsere en tur op og ned af byens berømte Avenue de Champagne for at opleve belys- og lydning af de fine gamle bebyggelser fra 1800-tallet, der kombinerede rigmandsbeboelse og produktion af champagne. I dag udelukkede det sidste.

For mit eget vedkommende blev belysningen af katedralen i Reims i anledning af 800 års-fødselsdagen i 2011 min debut udi den slags. En imponerende oplevelse, hvor lysteknikere gennem et 25 minutter langt lysshow bemalede den yderst detaljerede domkirkefacade med lys i mange klare farver. Måske som i Gotikken. Facadens mylder af figurer var oprindeligt malede, og jeg forestiller mig, at bygningen må have haft en helt anden fremtoning i farver.

Former for stemning
Men i øvrigt er Domkirken også til daglig meget smukt belyst. Jeg vil næsten påstå, at en særlig stemning af samme grund vågner i dele af det indre Reims netop om aftenen. Men det er en anden historie.

Ellers vinder det kolde, hvide lys frem, og det får slet ikke fat (i mig) på nogen måde. Det er billigere, men måske skulle man overveje at slukke i stedet for. Det kommer selvfølgelig an på, hvad meningen er. Stemningsskabende er det ikke.

Forvent anderledes højder til Habits... i Épernay. Det handler i sidste ende om at sælge prestige og luksus, og der skal sædvanligvis en vis standard til.

Lysfestivallen foregår fra i dag og resten af weekenden med musik, champagnebarer, smagsprøver, gastroniske demonstrationer i torvehallerne og optog med gamle biler.

13 December, 2012

Slut i Paris, ud i Soulières

 
Posted by Picasa
Champagnen til Byernes By er leveret for i år. Paris var præget af trafik i dag.

Onsdag er underskolen lukket, og mon ikke en hel del har brugt den tolvte december 2012 til at opleve byens julelys.

Nedre del af BF-parcel
Nu venter vinstokkene i Belles Feuilles nedre halvdel.

Det er så her, hvor planen er ikke at beskære Chardonnay-vinstokkene helt lige så hårdt, som vi har gjort i den øverste del. Så får vi se til foråret, om det overhovedet gør en forskel.

 
Posted by Picasa
Vi møder af og til Alains fætter og onkel, der beskærer den anden halvdel af parcellen.

Så forhører Alain sig altid lige om onkelens fiduser, fordi han har mange års erfaring fra vinen. Han kan så langt fra altid forklare, hvorfor han gør, hvad han gør. Men hans idéer er hyppigt gode.

Han nærmer sig nu de 80 år, har da også skåret ned på arbejdsdagen, men pension er vist ikke et koncept, som landfolkene herude er tiltrukket af. De går på pension, og fortsætter så i øvrigt som om intet var hændt i det fri. Blot overlader de hele administrationen til deres sønner, og det er efter sigende ingen lille del af en landmands arbejde i dag.

 
Posted by Picasa
Vinstokke skal også administreres, men da der ikke er EU-støtte, er der heller ingen papirer at udfylde.

Flaskerne og al deres udstyr skal til gengæld tælles hver måned. Men det er en hel anden historie.

I dag er vi tilfredse med stort set at have afsluttet den salgsmæssige del af vores år. Så nu er det bare videre ud i vinen ved Soulières. Udsigten fejler ikke noget på en dag med decembersol.

12 December, 2012

Et himmelsk lys over Cramant

 
Posted by Picasa
Her ser du noget, der i virkeligheden slet ikke kan fotograferes.

Jeg har så forsøgt alligevel, fordi synet er så typisk for denne egn.

Fladt sletteland, stejle vinklædte skrænter med skov på toppen sporadisk tilsat landsbyer og en meget stor himmel, der ofte er i bevægelse.

Det er en virkelig god setting for den himmelske spotbelysning, som jeg oplever rigtig mange eksempler på. Den kan være alt fra yndig til farligt dramatisk grænsende til dommedags buldrende baldakiner.

Klassisk musik er et fint lydspor. Af og til tager den omgivelserne og deres evige vekslen på kornet. Nagler Champagnes landskabeligheder fast i den indre modtager, lader lyd og lys gå op i en højere enhed af noget andet.

På billedet får landsbyen Cramant et strejf guld fra oven drysset ned gennem et hul i himmelen.

11 December, 2012

De små marginaler både ude og inde

 
Posted by Picasa
Vi har været ganske optaget af disse Blanc de Blancs'er og deres kolleger i andre farver.

Sælge dem. Finde dem. Klæde dem på. Pakke dem. Levere dem.

I pauserne beskærer vi videre.

Gamle vinstokke
Vi er stadig i Belles Feuilles-parcellen, der jo er en af vores gamle parceller. Plantet i 1960'erne, så andre ville uden at blinke sælge vinen som Vieilles Vignes. Det skal vi måske også en gang, og med al den tid, der går og går, kan de såmænd godt nå at lægge fem års charme mere til.

I hvert fald har vi her på en saddelformet bakke mellem Soulières og Givry-les-Loisy en halv hektar, der som ofte i Champagne gemmer på en mere kompliceret virkelighed end det fælles navn antyder.

 
Posted by Picasa
Således består Belles Feuilles af en øvre og en nedre del, der både lægger undergrund til Pinot Meunier og Chardonnay-vin.

Og vupti, har vi derfor i princippet mulighed for at lave fire forskellige vine herfra, hvis vi ellers havde udstyr til sådan mikro-vinificering. Det har vi ikke lige nu.

Det er første år, vi beskærer Chardonnay-delen.

Hård og normal behandling
Stokkene her har haft for mange ældre grene, og i den øvre del har vi skåret godt ned. Det vil give os færre druer til næste år. Til gengæld, siger teorien, bliver overleverne bedre, mere koncentrerede.

I forvejen leverer denne parcel rigtig god kvalitet, så vi har så gode forventninger til resultatet, som en vinbonde nu tør.

En vinstok er imidlertid som ofte også mennesker ikke altid lige begejstret for større omvæltninger, og vi kan derfor forvente en modreaktion. Færre druer det første år. Det må vi så tage med. Som de delvist forsigtig-petere, vi er, lader vi derfor nedre Chardonnay'er i fred.

To let forskellige beskæringer vil give os god mulighed for at sammenligne planternes reaktion på henholdsvis nye tider og business-stort-set-as-usual.

Små marginaler
I øvrigt venter vi også her med at slutbeskære grene. Fryser det, vil den del det går ud over alligevel siden skulle klippes af. Små marginaler kan nemt give en forskel.

Lige præcis sådan er det også, når vi pakker champagne. Derfor sker det, at vi har brug for at klistre etiketter på syv ekstra flasker, for at flasketal og ordreønsker går op i en højere enhed. Det foregår i høstkøkkenet. Som nu for eksempel foroven.

10 December, 2012

Korkprop klædt på til jul

 
Posted by Picasa
Når nu champagnen er gledet så fint ned hen over weekenden - til julefrokosten (jeg ved I er der, og håber det var skønt), til andre jule- og nyt års-fester eller bare i det hele taget, fordi det er dejligt - står I bagefter der med alle jeres propper.

Måske har I bare smidt dem ud? Måske har I gemt dem til et-eller-andet?

I Champagne har vi set forsøg på at samle ind til velgørende formål. Jeg ved ikke præcis, hvordan det fungerer. Det er nok bare endnu et område, jeg har besluttet ikke at have brug for at sætte mig ind i. Jeg samler bare, og afgiver ved passende lejligheder høsten af både kork og vandkapsler til familiens pensionister, der gerne finder tid til at ekspedere dem videre rundt i systemerne.

Man kan jo også være kreativ. Nogle laver smarte stole af ståltrådslukningen. Andre laver julenisser af deres champagnepropper. Som nu en flok spejdere, vi kender, i Århus, der har lavet denne hyggelige nissefætter af grundmaterialer, der blandt andet stammer fra sommerens kæmpestore spejderlejr ved Holstebro.

Herligt bevis på at også proppen kan få nyt liv efter sin første veludførte mission.

09 December, 2012

Vi smager rødt

 
Posted by Picasa
Tirsdag formiddag smagte vi årets nye vine sammen med den gruppe personer, vi normalt smager vine med hvert år.

Tit husker man bedst de sidste vine i en serie. Her bekræftet, og sådan er det ikke altid, selvom vi altid smager rødt sidst.

Meget rig Saignée
Allerede før vinhøsten tegnede Pinot Noir-druerne i for eksempel Montagne de Reims usædvanligt flotte.

 
Posted by Picasa
Hele raden rundt - blandt dem der har udtalt sig - tegner vinene ditto dejligt. Det gør vinene også hos os, kunne vi altså konstatere.

Både Rosé de Saignéen, som har den ufokuseret dejlige farve for oven. Den er normalt ikke til at regne med, så det gør vi ikke. Til gengæld tror vi på smagen, og den er utroligt sammensat. Nærmest en eksplosion af jordbærmos, hindbær, solbær med flere. I sig selv ikke usædvanligt i denne type. Det dufter og smager blot af endnu mere end normalt.

 
Posted by Picasa

Lokal rødvin
Coteaux'en - vores lokale rødvin - følger lige i hælene på Saignéen, hvad duft og smag angår. Det forekommer også normalt, de er trods alt lavet på nogenlunde samme slags druer ved maceration.

Rødvinen bruger vi til at give Rosé d'Assemblage farve. Opskriften på lyserød champagne er oftest en klar vin tilsat op til ti procents - for vores vedkommende - rødvin, og det hele overladt til hinandens samt gær og sukkers selskab i lukket flaske i nogle år.

Vinen har i øvrigt en usædvanligt flot og dyb rubinrød farve i år, hvor der har været mere pigment i drueskindet end vi plejer at se. Flere har sammenlignet med 2009, hvor druerne besad en tilsvarende fylde, omend mindre syre end i 2012.

Vi gemmer rødvinen som husvin til eget brug i de bedste år. Lige præcis fra 2012 vil det være besnærende at gemme maksimalt antal flasker, for vinen er allerede ganske tiltalende.

Fra Côte des Blancs kommer jo ingen stor Bourgogne eller Bordeaux. Der er en grund til at Champagne er kendt for champagne og ikke rødvin. For de flestes vedkommende for her er undtagelser. Vores coteaux er en let vin, der egner sit fint til en sommerskovtur eller et enkelt glas uden store armbevægelser.

Så vidt det røde. Vi har væsentligt mere af det klare.

Som en flok citroner.
Chardonnay-vinene er endnu meget syrlige. Det er for så vidt for tidligt at smage dem. Når vi så alligevel gør det på dette tidspunkt, handler det om at vores kunder, en stribe af de helt store champagnehuse kommer for at købe ind de kommende uge.

Handlen foregår altid sådan, at vi gemmer det, vi selv skal bruge, og resten vælger de så af. Det betyder ikke, som man af og til hører, at de køber de dårlige vine.

Vine, der ikke passer os godt, kan passe fint et andet sted. Det er spørgsmål om, hvilken slags vin man går efter, hvad den skal bruges til. Champagner er jo utroligt forskellige, og det begynder med utroligt forskellige, stille vine.

Men altså, foreløbigt er Chardonnay-vinene så sure, at det ikke levner plads til meget andet end oplevelsen af at bide godt igennem en citron. Og så ananas, som er en ret almindelig smag på dette tidspunkt af vinenes udvikling.

Mægtig parcel-vin
Vi smager en parcel-vin fra en af kollegerne, og det er også helt interessant.

Halvdelen er vinificeret på eg, og den anden halvdel på ståltank. Ege-vinen er en mægtig sag med banan og vanille, typiske elementer, når man vinificerer på denne måde. Noget overvældende.

Ikke specielt overraskende foretrækker de normalt bedste ganer vinen fra tank. Det er også den smag de er vant til, og foretrækker. Der skal rigtig mange sværdslag til at trække gamle cirkusheste i en anden retning, og det er også godt nok. Man skal ikke skifte rundt som vinden blæser. Retningen kan nemt nå at skifte inden champagnen kommer i handel fem år senere.

Jeg finder det først og fremmest meget interessant at smage begge dele. Det skal blive spændende at følge udviklingen over de næste år.

2012-vinene vender jeg tilbage til, et godt gæt er efter nytår.

08 December, 2012

Jord med nyt fra Antikkens Reims

 
Posted by Picasa
Tre hektar med små, ens jordbunker dynget systematisk og symmetrisk op ved siden af rektangulære huller. Sådan har Reims' taget imod os de seneste uger, hvis vi vender hovedet mod højre omkring bygrænsen mod Montagne de Reims.

Hvad var så det? En af sønnens klassekammerater mente bestemt - med støtte i sin far - at det måtte dreje sig om arkæologiske udgravninger, og da vi nu siden sommer er blevet bekendt med en af byarkæologerne, skyndte jeg mig straks at spørge ved første, mulige lejlighed.

Og hvad fortalte han så?

Romerstad
Egnen her, der jo ved første øjekast kan virke forholdsvis uinteressant i sammenligning med det øvrige Frankrig, er et sandt skatkammer af interessante sager fra de sidste i hvert fald 2000 år. Man stikker ingen spade i jorden her uden at finde sager. Det betyder også, at hver gang industrizonen Farman skal udvide, kommer arkæologerne lige forbi først.

Vores bekendte fortalte os, at det er standard at grave på to-tre hektar ad gangen, når det er muligt. Som nu for eksempel på billederne.

Og hvad fandt de så?

40 kilometer stenbro
Resterne af den akvædukt, der har klaret at forsyne den antikke hovedstad med vand.

Den romerske vandbro har båret vand hele vejen fra byen Suippes. I alt 40 kilometer lang.

Imponerende. Men Reims var trods alt også Romerrigets nordlige hovedstad og næststørste by.

Der er ikke meget tilbage af de antikke rester. Stenene er blevet brugt og genbrugt lige siden.

Den kridthvide jord
Champagnefolket kan også lige lægge mærke til den næsten hvide jord i udgravningerne.

Det er naturligvis regionens berømte kalklag, der farver undergrunden.

 
Posted by Picasa
Udgravningerne er i øvrigt dækket til, siden jeg begyndte på dette indlæg. Men det ser ud til, at en ny er på vej. Må have fat i fyren én gang til.

06 December, 2012

Lagersituation: Tæt på tømt

 
Posted by Picasa
Tomme paller. Dalende kassestabler. Et lagerrum, der måske endda ligefrem kan fejes før jul. Siden det er muligt.

Vi har en enkelt tur tilbage med champagne, hvis endelige destination - så vidt vi er involveret - er Paris.

Forhåbentlig har alle interesserede fået fyldt vinreoler, køleskab eller kælder med champagne i ønsket grad. Ellers nærmer tiden sig for at sige til med store eller rettere sagt hurtige bogstaver.

De næste måneder jonglerer vi nemlig normalt så lidt som muligt med flaskerne. Vi vil i stedet tage os kærligt af deres ophav, og der er stadig rigeligt at klippe af i vinen.

Idéer til champagnen
Men du, der har fået fat i flaskens tunge ende, skal have et par idéer til, hvad du kan stille op med den. De kommer gennem de næste uger.

Husk blot altid, at væres dus og ikke De's med din vin. Det er bare en leg, og den skal gøre livet rart snarere end kompliceret. Det gælder også champagne. Også den dyre. Det er ikke vores. Det er nok derfor lagersituationen er, som den er.Tæt på tømt.

05 December, 2012

Jul i Champagne: Ud på isen

Posted by Picasa
Udendørs skøjtning ved juletid så jeg første gang i New York. Som for oven i Rockefeller Center.

Nu er det også populært i Frankrig. Eksemplaret her er indrettet ved Champs-Elysées i Paris.

 
Posted by Picasa
Men dét arrangement slår den stemningsfulde Place du Forum i midten af Reims til hver en tid.

Pladsen har en oval facon. Her lå romertidens forum, og de sidste rester befinder sig stadig i midten i form af den såkaldte Cryptoportique, som er en delvist underjordisk lagerhal, hvor pladsens handlende kunne opbevare deres varer.

 
Posted by Picasa
I dag bruger byen Reims den romerske lagerplads til kunstudstillinger, og om sommeren er der indrettet en scene med optræden flere gange om ugen. Blandt andet konservatoriets percussion-elever.

Udenom skøjtebanen foroven ligger en krans af chalets - små hytter i samme facon som huse i bjergene - hvor man kan købe vin chaud og alskens andre ting. I øvrigt har Place du Forum udviklet sig til lidt af et gå-i-byen hjørne de senere år med hyggelige restauranter og vinbarer.

Skoleskøjter
Skøjtebanen på Place du Forum er populær i Reims. Begge vores børn har været på juletur med deres skoleklasser og lært at stå på skøjter her sammen med deres lærer og klassekammerater.

"Skal vi ikke ind på patinoire?," lyder den seks-åriges daglige refræn, siden hun var afsted for en uges tid siden.

Selv den, der vover sig over bjerget til champagnens hovedstad, Épernay, kan finde sig en skøjtebane i år. Netop indskøjtet denne weekend af det franske skøjtees, Brian Joubert. Den, der skal derhen, kan ligeså godt deltage i tegnekonkurrencen for 4-7årige og for 8-12-årige.

Man kan selv være med til at stemme på vinderen på Facebook - Vitrines d'Epernay - navnene bliver offentliggjort den 6. januar i selskab med årets bedste kage: Galettes des rois. Helligtrekonger. Der er længe til. Stadig god tid til at spænde skøjterne først.

04 December, 2012

Jul i Champagne: Rensdyrene, de ægte

Det er først i morgen. Men trods alt lidt af en sensation i verdensklasse.

Det forlyder at julemandens ægte rensdyr vil befinde sig i Épernay - af alle steder - fra klokken 10 onsdag formiddag. Place Bernard-Stasi.

De berømte dyr vil derefter promenere rundt i champagnens hovedstad resten af dagen.

Det forlyder i øvrigt at også Saint-Nicolas vil være til stede.

Nu får vi desværre ikke lige tid. Men jeg vil da ikke forholde nogen denne væsentlige information.

Andepandepot: Mad til vinterbrug

 
Posted by Picasa
Snevejr og vinterkulde fordrer god, solid kost, så vi kan holde varmen.

Hachis er jo egentlig en ret, jeg har lært at kende under vinhøsten. Det er nemlig en af den franske madmors muligheder for at genoplive rester i ny form.

Det her er altså de luxe-udgaven med Confit de canard. Egner sig fint til fransk frokost, så har du hele dagen til at arbejde måltidet af.

Opskrift:
Kog nogle kartofler og lav dem til kartoffelmos. Jeg rører lidt creme fraiche i - den franske, der ikke har samme syrlighed som dansk creme fraiche - og ellers kartoffelvand i stedet for smør og mælk for ikke at gøre det alt for tungt og fedt. Salt og peber.

Til fire personer foreslår opskriften kød fra to andelår. Hvis man elsker Canard, kan man måske godt fordoble. Andekødet i små stykker varmes op og røres med persille.

Porre i stykker steges let på en pande i lidt olie eller smør. Salt og peber.

Fordel kartoffelmos i bunden af et stort fad, eventuelt smurt med smør, ovenpå et lag af porre, derpå and og så videre. Du slutter med kartoffelmos, drysser lidt rasp foroven og anbringer din andepot i ovnen ved 180 grader en 15-20 minutters tid. De sidste minutter fyrer du op for varmen, så toppen får en gylden farve.

Champagnen drikker du først. Undervejs: Stor glæde. Bagefter: Stor mave.