01 May, 2012

Bleg alene, rød i flok

Posted by Picasa
1. maj, og skal den røde farve smælde, lad det være Rosé d'Assemblage årgang 2006 snarere end den nye efterfølger.

Vi har netop smagt den første flaske 2007. Lidt spændt, fordi farven er langt fra den hindbærrøde, vi har vænnet os til.

Så længe flaskerne står skulder ved skulder ser de røde ud, men på egen hånd er indholdet noget mere blegt. Velkendt fænomen den 1. maj. Selvom rosé-spektret er bredt, er der alligevel et stykke vej fra hindbærrødt til den nye pudderfarve.

Farven får være, hvad den er. Der findes champagnehuse, der går efter at holde farven konstant år efter år. Vi går efter smagen, og den rykker fremad i den røde retning af både hindbær og ribs, samtidig med at den bevarer en Chardonnay-champagnes finesse og lette elegance.

Tidligt forår, kold sommer
2007 er et år, vi husker som meget tidligt udviklet. Men også for endnu en kold sommer med regn, hvor vejrguderne nærmest mirakuløst skiftede mening henunder høsttid, og tændte solen så druerne kunne modne i stedet for at rådne. Sådan som det ofte er set i Champagne.

Resultatet er i handlen nu. Vi har pakket de allerførste kasser af denne nye Rosé d'Assemblage, og glæder os til at høre jeres mening.

Posted by Picasa

No comments: