30 November, 2012

Champagnes store klassiker

 
Posted by Picasa
Sådan laver du vin i Champagne. Det er nogenlunde indholdet, når vi fortæller om champagne i København, Bruxelles eller Paris. Men det er også titelen på en bog, der om noget er bibelen i Champagne.

Sådan ser titelbladet ud. Bogen er næsten 300 år gammel og netop solgt på auktion for 4.500 euro. Bogen er med sine godt 50 sider ikke ligefrem nogen moppedreng. "Maniere de cultiver la vigne et de faire le vin en Champagne" - måde at dyrke vinstokke og at lave vin i Champagne - er den ikke specielt mundrette titel.

Samme arbejde som før
Det interessante ved den er, at selv jeg kan læse dens gammelfransk og genkende mine arbejdsdage i dens beskrivelser. For mig har det altid været utroligt sigende for arbejdet i og med vin.

Selvom vinbønder i dag har masser af hjælpemidler af forskellige typer både ude og indendøre, forbliver arbejdet på mange måder det samme som for 300 år siden.

Eget eksemplar
Nu er det ikke fordi jeg var på auktion i Épernay forleden dag.

Jeg har ejet mit eget eksemplar af Chanoine Godinots klassiker i efterhånden nogle år. Den står på hylden sammen med andre bøger til faget hørende, og den bor nu på hylden ved siden af økologisk vinproduktion, La Vigne, Champagne pour les nuls og meget andet godt og mindre godt.

Selv et historisk værk sælger nye oplag. Måske er det derfor den oprindelige gik for bare 4.500 euro (ca 30.000 kroner). Et ret lavt beløb for noget så centralt i en region, hvor mange mennesker har mange penge. Da ikke mindst champagnefolket. Forekommer det mig. Men ifølge den lokale avis var der kamp til auktionsstregen om værket mellem flere folk fra Champagne, og bogen gik også - passende - til sidst til en lokal.

Vinen fra Champagne
Vi har masser af investeringer at foretage, så auktionen var ikke på nogen måde aktuel for os. Jeg er også fuldt tilfreds med mit eget eksemplar i moderne optryk, selvom jeg endnu ikke er nået til ce qu'on peut imiter dans les autres Provinces pour le perfectionner - det man kan efterligne fra de andre provinser for at perfektionere den (vinen fra Champagne, min bemærkning).

Den skarpsindige læser kan for eksempel bemærke bogens titel: Tilbage i 1722 var champagne endnu ikke kendt som champagne men som vin fra Champagne. Derfor hedder det "...faire le vin en Champagne" i stedet for "faire le champagne". På dette tidlige tidspunkt i champagnens historie var denne mousserende vin kun akkurat ved at få sin første succes i Paris.

Vi har da i øvrigt samme kurs i dag og med et lignende budskab. Nu er det forresten snart jul igen, og jeg glæder mig til at se lysene på Champs Elysées.

 
Posted by Picasa

29 November, 2012

Morgenstriber i Belles Feuilles

 
Posted by Picasa
Tænk på mig, når du sidder på dit varme kontor et eller andet sted i verden.

Jeg sidder her.

Enten på vej op på toppen af parcellen Belles Feuilles. Eller på vej ned. Den er saddelformet. Men lige meget om jeg sidder oppe eller nede, så spiller vinden med fire hænder på mine sideben, når den ellers er ude af posen.

Det sker såmænd ikke så tit i Champagne. Vores maritimt indfluerede klima er trods alt temmelig kontinentalt, når det kommer til vind. Bare ikke lige i disse dage, hvor selv skoven i Montagne de Reims bliver pustet igennem.

Mere hård beskæring
Chardonnay-vinstokkene i den øverste del - sadlen - er slut. De var interessante for den hidtidige beskærer har haft svært ved at nå ned til bunden de senere år. Nu har vi beskåret helt i bund, så vi regner med kraftfulde plante med flotte druer til næste år.

Færre druer vil også være en uundgåelig følge. Det kan dårligt være anderledes, når vi fjerner en eller to af de stammer, der bærer druegrenene. Ydermere skal vinstokkene formentlige bruge et år eller to på at komme igen ovenpå den ny og anderledes behandling.

Til gengæld regner vi med at få rigtigt gode druer. Bærrene har altid været flotte både udenpå og indeni fra Belles Feuilles. Det bliver rigtig spændende at se, hvordan de vil være til næste vinhøst og måske endnu mere om halvandet år.

 
Posted by Picasa
I dag handler det om den anden halvdel af parcellen, hvor der vokser Pinot Meunier. Da de er beskåret efter Vallée de la Marne-modellen, har de færre ældre og tykkere stammer, og bør derfor være hurtigere og mindre krævende at beskære.

Forkerte labels
Hvis det ikke er nok til at holde varmen, kan jeg eventuelt tænker på alle de grimme ting, jeg kunne få nogen til at lære mig at sige til den trykker, der lige har begået et antal 1000 klistermærker, som vi mangler til en af vores flasker. I ny og derfor forkert farve. Uden at spørge. Mere ventetid altså.

Men jeg holder mig nok bare til at klippe mine Meunier'er. Det er virkelig ikke klasse at bande her, og en let måde at undgå det på, er ikke at kende ordene.

28 November, 2012

Attention: Vildsvin på vejen

Der var en gang, hvor vildsvin primært var dyr, jeg stødte på i Asterix. Sådan er det ikke længere.

Det er heldigvis stadig ikke tit, at den store gris ligefrem styrter over vejen. Vi har også kun haft besøg i haven af et enkelt lille babysvin. Det var også nok til at omstøde et helt års pædagogiske forklaringer til vores søn om hvordan vildsvin umuligt kunne nå ned i vores matrikel. Men det var trods alt kun et lille svin.

De store er den franske faunas svar på kampvognen, og det er ikke ret mange biler, der slipper godt fra et fysisk møde. Derfor er det værd at holde seriøst øje med skovbrynet, når vi i tusmørke kører gennem skoven hjem.

To millioner svin
Tiden er med den vilde gris. Man regner med, at der er to millioner af dem i Frankrig. Godt en fjerdedel bliver skudt i løbet af jagtsæsonen, så der er stadig masser tilbage. I skoven, på landet og endda i byerne.

Det er der flere grunde til. Færre jægere. Mildere forårsvejr øger fertiliteten. Endelig giver de stadigt flere majsmarker i området vildsvinene lettere adgang til mad.

Den, der kører rundt i vores departement, kan med fordel skrive sig bag øret, at de pænt store skove her i la Marne er så fyldt med vilde grise, at de af og til forvilder sig ud over vejene, når de leder efter mad.

Vilde dyr og ulykker
Dette billede er taget ved den enormt trafikerede landevej mellem Épernay og Reims. Der kører jeg selv i hvert fald et par gange om ugen, og jeg har også set døde vildsvin i grøftekanten.

Vilde dyr er involveret i 60 procent af de 40.000 ulykker på franske veje hvert år, mener man. Ikke alle møder ender i en statistik. For eksempel ikke det dådyr, jeg selv kørte ned en aften på vej gennem skoven for et års tid siden. Oveni ulykkerne kan man lægge skader for store millionbeløb i de marker, hvor svinene fouragerer.

Så pas på grisebasserne, hvis du kører i Champagne-Ardennes i øvrigt vidunderlige skove. Vildsvinene følger deres egne veje.

Læs også: I Tyskland er ulve på vej tilbage. Det er de også i franske bjergegne som Alperne og Pyrenæerne.

27 November, 2012

228 hektar Bissinger-vin til Vranken

 
Posted by Picasa
Vranken har endnu engang spist en god frokost, og kan nu slå mave, samtidig med at gruppen kan lægge endnu et champagnemærke til samlingen. Bissinger & Co i Reims.

Det betyder ikke en fløjtende for vores egen lille virksomhed. Sikkert heller ikke for de fleste af vores kolleger, og næppe heller for dig.

Blot er det jo sådan, at koncentration fører til mere enshed. Også selvom intentionen måske er at føre mærket videre. Man får nemlig blandt andet fordele af at være stor, hvis man rationaliserer bag den fine facade.

Renoverer i Reims
Meget kan man sige om Vranken og hans champagne. Belgieren der har opbygget sit imperium i løbet af de sidste 30 år giver også noget tilbage til regionen.

Et eksempel er den flot istandsatte Art Nouveau villa overfor Pommery - også Vranken-ejet - i Reims. Den var en forfalden ruin, og nu nyder vi synet af den flere gange om ugen, når vi kører forbi. Én gang om året, er der også åbent hus, så alle har mulighed for at besøge Villa Demoiselle og også beundre dens indre.

Retfærdigvis skal nævnes at også andre store champagne-grupper, der sidder godt placeret i Reims, åbner deres ejendomme for offentligheden på la Journée de la Patrimoine.

228 hektar vinmark
Med Bissinger følger blandt andet kontrakter på 228 hektar vinmarker. Det kan man lave halvanden million flasker champagne af - sådan løst sat - så der er basis for mere Vranken-champagne fremover. Uanset om der står Vranken, Demoiselle, Pommery, Heidsieck-Monopole eller Bissinger på etiketten.

Det er selvfølgelig bedre at eje selv og bestemme selv. Men derefter følger lejekontrakter, som kan være helt op til 40 år lange.

Pommerys borne - ejersten som foroven - ser man til gengæld ikke længere pryde en markkant. Inden det gamle mærke landede i Vrankens portefølje, var det en tur igennem Moët & cie's ditto, og denne champagnegigant - kvantitetens nummer et - beholdt vinmarkerne og solgte mærket videre.

Men historien er som bekendt tæt på at være mere levende end livet i Montagne de Reims, og der har bornen fået en plads på en lillebitte parcel nedenfor vinmuséet i Verzenay. Selv har vi ikke den slags smarte detaljer stående. Men vi ejer til gengæld egen vin.

26 November, 2012

Kvartsort sol

 
Posted by Picasa
Lidt sol er der åbenbart alligevel til os i år.

Og når man sidder derude med saksen ved sin vinstok, skal der ikke så meget til at distrahere.

Her er mange fugle. Men ikke nok til at at lave lyd. Når flokkene bliver større, kan jeg høre deres vinger flakse.

Mængder som disse opdager jeg snarere som et lysskift. Det får mig til at kigge op, og så er de der jo, stærene, men ikke ret længe.

I øvrigt er der andre end mig, der holder øje med fuglesolen. Endda så langt væk som i Skotland. Men det har jeg jo allerede skrevet om.

 
Posted by Picasa

25 November, 2012

Novemberlyset

 
Posted by Picasa
En måned til juleaften, og sådan kan lyset i november også tage sig ud. Sådan set fra Champagne.

Glade og velbelyste kan vi tage fat på den kommende uge.

Tæt på udsolgt en hel måned før jul.

Helt enkelt eller kombi?
Og hvad skal I nu stille op med jeres champagner, I kære mennesker?

Vi holder af enkelthed.

Put altså din flaske i køleskabet, én flaske ad gangen, et døgn i forvejen, og nyd din flaske - gerne småsulten - som den er. Bagefter skal der til gengæld mad på bordet.

Ikke for det. Flaskerne egner sig fint til mad. Men nu skal du jo først lige lære den at kende. Når du har set lyset, kan du altid finde på alt muligt. Vi anbefaler dog hverken flæskesteg eller ris a l'amande. Correct me if I'm wrong.

 
Posted by Picasa
Vi beskærer nu Chardonnay-vinstokke i Belles Feuilles-parcellen mellem Soulières og Givry-les-Loisy.

Sollys på en torsdag i november er en herlig, gratis og ret overset form for medarbejderpleje, som jeg personligt sætter stor pris på. Også selvom indsatsen er en dødlignende træthed, der sætter ind cirka mellem kl. 21 og 22 samme aften.

Så det er fint, at vi ikke får brug for ret meget ekstra tid på flaskernes videre færd i verden.

24 November, 2012

Torsdagsbars på Boulingrin

 
Posted by Picasa
Det må blive et af de sidste besøg på det gamle Brasserie Boulingrin. En af Reims meget traditionelle restauranter. Direkte ud af den klassiske, franske bistrot-stil.

Der er altid folk. Lidt færre end sædvanligt, torsdag er ikke lille fredag i Reims. Det betød, at det for en gangs skyld var lidt lettere at følge med i samtalen hele bordet rundt. Restauranten var simpelthen mindre larmende.

Nu står den foran et ejerskifte, og det har fået megen omtale i den lokale presse, fordi husets ejer og restaurantens forpagter har skændtes for temmelig åbent tæppe.

Vi kunder - og her er det undertegnede og et varierende antal venner og be- eller ukendte kvinder - håber vist alle bare, at stedet vil fortsætte i samme, gode ånd.

Bourgogne eller Champagne
For en måneds tid siden forsøgte vi os med et glas af husets champagne. Den største succes i den henseende var nok de par gratis glas, vi hentede på, at tjeneren blev forvirret og skænkede op i forkerte og allerede brugte - af andre ved bordet - glas. Ingen grund til at smage igen.

I stedet valgte jeg et glas af husets vin, og der er både bourgogner og bordeaux'er, et enkelt glas fra Loire og et andet fra Rhône på den røde side af kortet. Jeg fik et glas Bourgogne, Rully 2008, og var det ikke en stor Bourgogne, så var det et herligt og helt perfekt bekendtskab, der passede fint til menuen på helt uforpligtende vis.

Forret: Grønne bønner med gésiers (andekråse)
Hovedret: Bars med linser fra Champagne og courgetter
Dessert: Nougatglacé med coulis af mango og hindbær

Mange menuer
Stedet har blandt andet et fint udvalg af østers og en hel stribe menuer, man selv kan kombinere. Ovenstående herlige menu får man for 23,5 euro, altså omkring 150 kroner. Rully'en koster seks euro oveni.

Jeg ser jo ellers ikke andet end vingrene for tiden. Dejligt at smide overtræksbukser og elefanthue til fordel for et par mere civiliserede timer. Endda også selvom jeg efter fire-fem timer i vinen ikke er til de store diskussioner som leg ved skærm kontra find-på-noget-med-en-pind.

Aftenen sluttede med en lille kop kaffe og de sidste udgydelser foran markedet af samme navn og kip til det store stærkt oplyste Pariserhjul, der skal gøre små og stores julerier endnu mere festlige.

22 November, 2012

Pastaver i la soupe

 
Posted by Picasa
Vintertid er suppetid, og vi har nu taget en Oliviers kære barndomsminde i brug.

Jeg laver suppe tre-fire gange om ugen, og det går rimelig tjuhej efterhånden at skære nogle grøntsager, eventuelt en kartoffel eller to, i mindre stykker. Lade dem svede i en smule olie, og bagefter hælde vand på, et ordentligt laurbærblad, koge op og skrue ned i en 20-30 minutters tid. Jeg smager først til med salt, peber, kokosmælk, fransk creme fraiche med mere, når jeg blendet det hele.

Mange grøntsager kan glide ned på denne måde. Stort set kun pastinak lykkes det mig aldrig at maskere for de i det tilfælde yderst skarptsmagende børn.

 
Posted by Picasa
Nu har jeg så taget Oliviers trick i brug: Pastabogstaver, som man skriver sit navn med på kanten af tallerkenen. En historie, han delte med os en aften under vinhøsten, der typisk indleder årets suppesæson.

De små stivelsesfiduser skal dog trods liden størrelse nå at koge med i suppen. Ellers er deres tilstand ligesom al anden halvkogt pasta. Ikke noget at skrive hjem om. Og resultatet bør ellers tydeligvis ende henført.

 
Posted by Picasa
Suppen her rangerer i bedstemorklassen, og den smager selvfølgelig bedst. Det niveau af glæde forventer jeg ikke at rykke op på lige foreløbigt. Hvad er herligt akkompagnerende glas angår, drikker vi det inden suppen.

21 November, 2012

Lille epistel om at klippe vin

 
Posted by Picasa
Undertegnede på sin plads i sidste uge, igen i dag, og mon ikke også jeg sidder der igen om en uge?

Det kan godt være, at du synes, du har været med før. Det har du sikkert også.

Når vi beskærer, gør vi det så længe, at jeg når at skrive både op og ned af stolper om det og oven i købet det ene år efter det næste. Denne aktivitet varer blandt andet længe.

Kedeligt ser det sikkert ud.

 
Posted by Picasa
Klip, klip, klip. Altid det samme. Minimale ryk fremad, og så endda bare til flere klip.

Ja, sådan er det at beskære vin.

Altid det samme. 20 klip per plante. På en årstid der er mørk og klam og tit også kold.

Sådan lidt dryppende af efterårets væsker. I et mørke der især på denne side af nytår ofte holder dagen i en skruestik, så den aldrig rigtig får foldet sig ud, før det bliver nat igen.

Rådne druer, tavse fugle
De druer, der er tilbage, har alle stadier af råd. Ingen fugle synger rigtig mere. Blot ravnes hæse skratten flænger sporadisk novembers tyngde.

Så sidder jeg der og skutter mig. Ryster ryggen og lemmerne på plads. Glæder mig over mine gode, varme handsker, inden jeg går i gang.

Vinfoden først. Ekstremiteterne sidst.

 
Posted by Picasa
Det forunderlige er, at fordi alting er så ens... efterår efter efterår, vinrække efter vinrække, parcel efter parcel ... så bemærker øjet de bittesmå forskelle, der sjældent kommer til syne i en verden, der konstant forandrer sig.

Jeg er for eksempel begyndt at lægge mærke til himmelen over mig.

Det giver mening, når ens arbejde afhænger af den.

Men det er også en nydelse i sig selv at se op. Især selvfølgelig når der er gode skyer. De rummer en stærk energi, der lader ligefrem proportional med deres tyngde og fart.

Få tænker skyer med i det rum, de bevæger sig i, kommenterede en veninde i sommer. Sikkert med meget mere, mange flere akademiske ord, men meningen er vist den samme.

Hun fandt også himlen over Champagne stor.

 
Posted by Picasa
Betydningen af, om skyerne kan få lov at finde frem til min daglige dag er svær at måle. Men jeg synes, jeg mærker, hvordan det gør mit sind godt at se efter.

Den med det gode træ må du vist have til gode til en anden dag.

Idet jeg ikke taler om kvaliteten af de grene, jeg beskærer, men snarere plantens eller vækstens mere eller mindre kraftfulde udtryk og dens afsmittende effekt.

Hvad vintræet angår, skal det bare være sundt og godt samt af passende længde. Ingen hokus-pokus der. Bare klip-klip-klip hele vejen til påske.

 
Posted by Picasa
Den, der virkelig godt vil vide noget mere konkret om hvordan det foregår kan læse her.

20 November, 2012

Brun eller stribet frakke

 
Posted by Picasa
Naturen har så mange variationer.

Denne her foregår nu hvert år. Jeg har blot aldrig set processens glidende overgang før. Jeg formoder, det er et tegn på et varmt efterår.

Her handler det om forvedning. Sommerens grønne skud bliver senere på sommeren sejere, men først når de forvedder bliver de hårde. Rigtige grene altså. Vinterfrakken på, det beskytter også grene mod den frost, vi formentlig snart skal vænne os til

Billedets to parallelle linjer tilhører samme plante, og de befinder sig tydeligvis på to forskellige stadier af denne hærdning. Planten tager lidt af gangen, ser det ud til, på samme måde som druerne også modner pletvis for at ende på nogenlunde samme niveau ved høsttide.

Her er dog ingen fordel af tage sin frakke på sent. Jeg må konstatere en tydelig tendens til at vælge grene, der allerede er iført et jævnt, brunt og hårdt lag, når jeg har valget. Man ved jo hvad man har, men sjældent hvad man får. Så stribede grene får en tur i saksen. Men selvfølgelig ikke uden at være blevet fotograferet først.

19 November, 2012

Støt dansk eksport, køb champagne

 
Posted by Picasa
Vi har investeret i vores eget personlige lod i dansk eksport. Det vil vi gerne. Vejen ud af den økonomiske krise er også, at alle handler sig ud af krisen efter evne og behov, ikke sandt?

Her i firmaet ser vi derfor af og til det store i det meget små, og det drejer sig altså foreløbigt om 10 kilo danske kløverfrø.

Dem har Alain sået i vores nedre Pinot Meunier-parcel i Loisy-en-Brie. Så vidt så godt.

Græs i konkurrence
Vi klæder gerne vinrækkerne på for at undgå eller i hvert fald minimere mængden af ukrudt. Græsset vil også holde på jorden, når det regner meget, og det vil da give os et problem mindre om sommeren.

Til gengæld konkurrerer græsset med vinstokkene om, hvem der skal have mest gavn af jordens gode sager, og det er jo ikke helt heldigt. Her er det så, at den danske eksport kommer ind i billedet.

Hvidkløver er nemlig et rigtig interessant alternativ til græs. Der er mindre konkurrence mellem de to plantetyper, og i det hele taget færre problemer med hvidkløver, ser det ud til. Så nu prøver vi.

Føres i farmershop
Kløverfrøene køber vi i farmerbutikken. De er imidlertid så dyre, at det er lige før, at de er deres vægt værd i guld. Omkring 30 euro per kilo og ikke mindre end 10 kilo ad gangen er trods alt også en slags pris.

Så hvis vi skal have flere af de der meget dyre hvidkløverfrø, bliver vi nok til at opfordre frøavlerne til at købe en hel masse champagne til deres julefrokost, så vi kan få lidt på kontoen at købe ind for.

Læs også: Kollega med kløver

18 November, 2012

Sidste år med røg i vinen

 
Posted by Picasa
November har sendt os i de fjerneste gemmer efter vintertøjet.

Nu skutter byfolkene sig i deres uldne frakker og dynetøj. Vi arbejder, og foreløbigt har temperaturen ikke været under de to grader, så vi kan godt holde varmen.

Ellers er der mobilt bål at varme fingrene ved.

 
Posted by Picasa
I løbet af en dag får Alain spadseret en del, mens han samler grene og fodrer den bærbare tromle.

Ny plan er at stoppe afbrændingen, og i stedet lave træflis af grenstumperne.

Hvorfor vi ikke har gjort det før?

 
Posted by Picasa
Jamen, fordi der er to måder at knuse grene på:

1) At sende en traktor igennem er meget dyrt i brændstof.

2) At købe en lille ekstra tingeling til vinens lille hjælper koster penge.

Men det gør træflis efterhånden også.

Træaffald kan varme op
Nu kan savværkerne nemlig også sælge deres trærester som piller. Dem kan folk, der interesserer sig for den slags, bruge til at opvarme deres huse med, og det er en bedre forretning end at sælge os strøelse til vores vinmarker.

Strøelse skal vi bruge. Det er nemlig det materiale, der vedligeholde muldlaget i vinmarkerne.

Da vi åbenbart skal bruge penge, kan vi ligeså godt bruge dem i vores egen forretning. Så Alain kan glæde sig til at lufte checkhæftet endnu engang.

16 November, 2012

Den danske Catherine

 
Posted by Picasa
For nogle uger siden fik vi en flaske dansk vin foræret. Catherine. Denne uge blev den givet fri. Vi har med andre ord gået og hyggedrukket den i stedet for at overraske med den til en eller anden middag. En skæbne jeg ellers havde tiltænkt den.

Producenterne foreslår vinen til blandt andet and. Vi synes nok, at den egner sig bedre som aperitif, i stedet for portvin til desserten eller eventuelt i selskab med cheddar. Måske er det bare vores vanetænkning.

Os har Catherine fulgt som et lille glas før aftensmaden. Behagelig at drikke og anderledes. En meget primær forskel på druer og alle mulige andre frugter er, at druer kan tage smag af utroligt mange andre ting. Kirsebærvin smager af kirsebær og kirsebærsten. Men denne her gør det på den fyldige rødvinsmåde der tager plads i hele munden.

Tyk og kirsebær
Vores datter med de skarpe sanser smagte sin sædvanlige smule den første dag. Hun fandt vinen tyk og med smag af... hun skulle lige tænke lidt... kirsebær kom det så. Pænt gået for en seksårig der smager en af sine første, ufiltrerede vine. Det er blandt andet derfor vi altid lader hende smage med.

Det kan være vi på sigt kan få fat i en flaske Catherine i den ny vinbutik, der netop er åbnet nær Sankt Nikolaj Kirke i det indre København. Danske Vingårde hedder den, og foreløbig fører den vine fra otte danske vingårde. Måske vil den interesserede danske vinsmager også en dag kunne finde en flaske Catherine på en af hylderne, og den er i hvert fald sin egen på den gode måde.

Butikken har åben fra klokken 12 til klokken 18.

Her i Champagne har vi beskåret vinstokke hele dagen. Det er en anelse trættende, især i begyndelsen hvor udendørsformen ikke er helt i top endnu. Hvis vi undgår at dratte omkuld, må det blive et glas fyraftenschampagne, for Catherine er helt tom indeni.

15 November, 2012

Vinterhvil og arbejdsro

 
Posted by Picasa
Bladene flyver om ørerne på os, nogenlunde som vinden blæser.

Alain begyndte at beskære den første parcel denne uge.

Nu lyder teorien: Det er godt at beskære, når saften er for nedadgående. Og så når den er for opadgående. Med andre ord skal vi lade planten være når den er helt i sin vintertilstand, altså i december og januar. November, februar og marts, hvor planterne er i en overgangstilstand, er til gengæld fine. Ofte er februar den koldeste måned.

Nå, men i år skal vi derfor gerne have så meget som muligt ud af november, og udover Alain har vi nu også fået en afløser efter grandkusine Annie, der er gået på pension. Det er ung kvinde, der i forvejen arbejder for naboen, og som bor i nærheden. Vi ser stærkt frem til en medhjælp med lidt yngre idéer.

Finklipper senere
Årets arbejdsplan går på at beskære alt, men i år finklipper vi ikke antallet af knopper, før frosten er slut. Det må være de 3.000 kilo i den øvre Pinot Meunier-parcel - en god del af resten frøs ihjel i foråret - der spøger. Vi manglede i den grad nogle flere druekilo ved den seneste vinhøst.

Grenene fryser typisk spidsen, så hvis den endnu ikke er beskåret, betyder det mindre om den yderste knop får det for koldt undervejs.

Adskillige folk i Montagne de Reims arbejder på den måde. Hos os lige på kanten til Côte des Blancs er det mindre almindeligt. Men i år har vi tænkt at se hvad det kan give.

Sådan som nye idéer kommer til hvert år, og det på den måde faktisk ikke er mange arbejdsopgaver, som vi udfører på præcis samme måde år efter år.

Frost og vinløv
Efter lidt mere nattefrost vil vinløvet blive sendt helt til tælling for i år. Hvilket jo betyder at planten er godt på vej til sin vintertilstand, og stærke ønsker om lidt fred og ro.

Selvom der kun er er et par kilometer mellem de to billeder, ligger de to vinmarker ret forskelligt. Den med blade i skovens læ, den uden mere yderligt og udsat for alverdens vejr.

Det er som altid de små marginaler, der alligevel giver en forskel.

 
Posted by Picasa