14 January, 2013

Frostgrænsen er rød

 
Posted by Picasa
Januar er blevet ældre. I denne uge når vi månedens midte, og vi synes selv, at vi har godt fat i beskæringen.

Det er fint nok, for nu kommer vinterkulden åbenbart. Som sidste uge skred frem, dryssede temperaturen stille og roligt ned, og nu melder de frost og sne. Søndag aften dryssede et pudderhvidt lag ned over os. Mandagen er meldt kølig. Tirsdagen snelig og torsdagen et par streger under frysepunktet hele dagen.

Form for frost
Først samme morgen beslutter vi os for dagens arbejdsprogram. Ved temperaturer under minus en grad Celsius beskærer vi ikke. Risikoen for at vinstokkene kan få frostskader er for stor. At det er koldt for menneskefingre er en anden sag.

I parcellen Les Crochettes er den altid øget i bunden på grund af dens lette U-form. Den kolde luft hænger ud for neden, og det betyder at den første halvdel af parcellen altid har en øget risiko for nattefrost i foråret.

Dette år beskærer vi derfor parcellen i to omgange. Jeg er i gang med den øverste halvdel. Den nederste halvdel beskærer vi sidst. Da sent beskårede vinstokke, udvikler sig lidt senere, kan det måske give os fem-seks dages respit, når forårsfrosten begynder at blive en regulær problemstilling.

Halvdelsmarkøren er en pæl med rød maling. I årets anledning behængt med lidt plastic, hvilket gør den lettere at få øje på.

I 2012 hentede vi næsten ingen druer i les Crochettes på grund af forårsfrost. Vi får se, om halvvejstricket gør en forskel i år.

No comments: