18 February, 2013

Beskæring på hæld

 
Posted by Picasa
Vinterferiens første uge kan meget vel byde på det endelige farvel til den sne og is, vi har haft siden januar.

Temperaturerne har svunget op og ned. I denne uge er der meldt mellem syv og 10 grader om dagen. Selv med den lovede nattefrost er syv streger om dagen mere end rigeligt til total nedsmeltning. Jeg holder med foråret nu. Forventer fuglesang.

Fire måneder
Vi nærmer os den sidste vinstok, og det gør vores nyansatte - fra dette efterår - også. En halv Crochettes-parcel skal stadig under saksen for vores vedkommende. Vi har klippet siden november - ikke hver dag - men det viser alligevel, hvor omfattende en opgave beskæringen er.

Men det er også her, at alle gode vindruer begynder deres eksistens, og derfor er det nok værd at have helt styr på. Vi har efterhånden arbejdet os igennem alle tre hektar nu, og det betyder, at alle vinstokke efterhånden er trimmet, som vi vil have det. Hårdt. Vi er kun interesseret i at have akkurat de druer, vi har brug for.

Slut betyder ikke færdig. Det betyder blot, at vi kan gå i gang med det tidlige forårs sysler. Binde vingrene op og holde spalieret ved lige. Det foregår som regel med tørre fødder og lune fingre, så vær velkommen Herrens vår.


No comments: