05 February, 2013

Morgenstorm med sne

 
Posted by Picasa
Vent, kør ikke nu, stor storm i Reims. Femten minutter senere: Nu er børnene i skole. Bliv hjemme. Is på vejen og almindeligt kaos.

Den gamle bil skal på værksted - igen, igen, igen - og mens jeg således venter, når morgenstormen Verzy.

Torden, lyn og slud
Fuld af buldrende torden, enkelte lyn, og - mere overraskende - slud, der slår over i sne. Det har jeg aldrig set før. I Reims falder der også hagl, men de når aldrig Verzy.

Det er første omgang tordenvejr i år. Det er til gengæld ikke de første hagl.

Tre gange hagl lørdag
Lørdagen i vinen havde hagl med i poserne hele tre gange. Ikke de store og meget ødelæggende isklumper, men lige godt hagl. Aner vi konturerne af en sæson med hyppige hagl?

Nu et kvarters tid senere er stormen blæst videre. Den har efterladt sig et let hvidt dække af sne på tagene. Og på vejen, men byens borgmester er allerede rullet ud med den kommunale traktor, så det er et spørgsmål om tid, før alle veje er rene. Ingen luksus i byen her, hvor is på vejen betyder, at man efterlader sin bil, så langt som man tør køre den op.

Sæson for torden
Tordenvejr hører normalt den grønne sæson til. Især sommeren.

Det er derfor ganske usædvanligt en morgen med temperaturer i omegnen af de tre-fire grader Celsius. Men hvert år har sine særligheder, og det kan da godt være, at vi skal forberede os på hagl i 2013.

No comments: