26 February, 2013

Trådrullerier

 
Posted by Picasa
En af vinmarkens mere ydmyge opgaver er at vedligeholde wirer og pæle. Et par dage hvert år plejer at være nok.

Pæle er knækket, fordi de er spist op af rust siden sidst. Og wirer af samme grund. Eller fordi vi idiotisk har klippet dem, da vi beskar.

Så hiver vi karrusellen frem.

 
Posted by Picasa
Et praktisk, metallisk apparat, som jeg først ruller den rustne wire op på.

I dette tilfælde - den øvre Pinot-parcel i Loisy-en-Brie - er hver wire op til 100 meter lang. Den er derfor ganske tung at promenere op gennem rækken med. I stedet vandrer den ene af os afsted for at sætte wiren fri, hvorpå den anden ruller den på på karrusellen.

 
Posted by Picasa
Den nye wire kommer fra en sølvskinnende rulle seriøst, tyk tråd. I alt er den en kilometer lang. Og tung.

Den anbringer vi også på karrusellen. Det gælder om at holde tungen lige i munden. Sådan en rulle har nemlig både en indre og en ydre ende, det er ikke altid helt let at se, hvordan den skal foldes ud.

Får vi fat i den forkerte ende først, ruller rullen ud på en måde, der meget let laver knuder. Hvis nogen ellers skulle være i tvivl, er det ufedt i helt urimelig grad at stå med en halv kilometer wire, der skal bringes i orden. Det kan godt betale sig at være lidt omhyggelig forinden.

 
Posted by Picasa
Den ene spadserer derpå afsted med wire i hånd, mens den anden passer karrusellen.

Egentlig er modellen lavet til at dreje rundt aldeles selvstændigt. Men erfaring viser igen, at det betaler sig at vogte over den. Lidt knas i skridtkadencen kan nemlig få den til at køre ganske let ad sporet, så en vinding lander forneden eller foroven, et forkert sted, der får hele molevitten til at knudre sammen.

Når det endelig sker, spilder vi så meget tid på at folde ud igen, at det motiverer for at passe på i de 99 procent af tiden, hvor der ingen problemer er.

Men vi lander da til sidst med en ladning gammelt jern.

 
Posted by Picasa
Skrot tænker du vel, og det kan være rigtig nok.

Alt afhænger jo imidlertid af øjnene, der ser, og på disse egne har vi folk, der ser penge der, hvor andre ser gammelt, rustent jern.

Sådan en fyr kommer kørende med en lastvogn med åbent lad, hvor han allerede har en samling jernskrot. Nu kan han så tage lidt mere, mens han lystigt beretter om tyverier af landbrugsredskaber diverse steder, han også kommer. Man kan få tanken at han sikrer sig klienter, men hvem ved.

Vi er godt tilfredse med at vores jernskrot forsvinder uden at vi behøver gøre noget. Han er godt tilfreds med affald, der er penge i. Alle ånder uden tvivl både seriøst ud og letttet op, da han først er kørt sikkert ned gennem vinmarkerne og ud på landevejen. Hans bil udsender så store mængder blå røg, at det mere ligner ildebrand under udvikling end skrottransport. Men det er åbenbart bare mig, for han kører lystigt videre mod Soulieres, hvor vi har en rustbunke mere liggende til ham.


No comments: