05 August, 2013

Isklumper, der skyder vinen ihjel


Vinstokke ved landsbyen Thil, Massif Saint-Thierry. Alt er haglet væk.

"I can still see myself running around the vineyards up to my knees at times in streams of hailstones, petrified, blue with cold. All that ice on still-warm ground created great veils of white mist," forklarer en vinbonde fra Provence til Decanter.com.

"Jeg kan stadig se mig selv løbe gennem vinmarkerne, til tider til knæene i bølger af hagl, som forstent, blåt med koldt. Al den is på den stadigt varme jord skabte store slør af hvid tåge".

Sådan beskriver ejeren sin første tur i de 24 hektar vinmarker efter en ødelæggende sommerstorm, ladet med hagl.

Den slags kan ramme hvem som helst. Der i Provence, såvel som her i Champagne. Vi forsikrer os mod den slags, men det er virkelig ikke noget, vi ønsker os. Det kan være meget usundt for planterne at møde disse isklumper, og som du ved, planter vi gerne for 50 år ad gangen. Foreløbig har vores egne haglskader altid stået for egen regning, det vil sige været under selvrisikoen, og det er vi såmænd kun glade for.

Hagl som goldbolde
Sidste sommer - mens vi ventede på Tour de France-rytterne i Mareuil-sur-Aÿ - fortalte en af naboerne langs ruten om hagl så store som golfbolde, der er faldet på den egn et af de seneste år, og vi har også selv besøgt viste haglramte vingård i Thillois ved Reims tilbage i 2006.

Vinbonden i Provence sælger i øjeblikket en særlig hagl-vin, som er lavet af druer, som andre kolleger har givet for at hjælpe ham igennem katastrofen. Jeg har hørt om lignende solidaritet her hvor vi holder til.

Heldigvis rammer så voldsom hagl kun meget sjældent.

No comments: